Nordjysk talent er den dyreste dreng i AaB's trup
Opdateret kl. 13:18
Historien, du får
AaB scorede store millionbeløb på salg af truppens største profiler og talenter i 2025.
Det er der intet, som tyder på gentager sig i 2026. Sommerens nedrykning har haft konsekvenser. Blandt andet på spillernes værdi.
Men hvad koster det i januar 2026 at hente AaB's mest attraktive varer på hylderne.
Det har jeg undersøgt og lavet en liste med de dyreste spillere i truppen.
Listen er udarbejdet på baggrund af samtaler med kilder i fodboldmiljøet, som i deres daglige arbejde beskæftiger sig med transfermarkedet.
På en top 10 over de største salg i AaB's historie lavede klubben fire af dem i 2025.
Sebastian Otoa, Melker Widell og Mathias Jørgensen blev sendt til udenlandske adresser for priser mellem 20 og 30 millioner kroner.
Dertil kan lægges Kasper Davidsen, som Holstein-Kiel købte for omkring 15 millioner kroner.
I det nuværende transfervindue har AaB endnu ikke solgt nogen spillere, selv om målet er at reducere antallet af navne i førsteholdstruppen.
Det er dog som udgangspunkt i den del af truppen, som på nuværende tidspunkt ikke er en del af planerne for foråret. Derfor er lejeaftaler og ophævelse af kontrakter i spil.
Spørgsmålet er, hvor interesserede AaB er i at sælge ud af profiler og/eller potentiale.
Det er et faktum, at prisen på spillere, der sælges fra Betinia Ligaen, sjældent rammer tocifrede millionbeløb.
Derudover er der ikke nogen i AaB's trup, som eksempelvis har scoret 15 mål i efteråret og på den måde har påkaldt sig interesse fra klubber, der kan og vil betale store transfersummer.
Vælger AaB alligevel sælge fra øverste hylde i dette transfervindue, er her de spillere, hvor der kan scores den højeste transfersum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.