Nordjyske badmintondronninger er blevet gift
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har sagt ja til hinanden
Opdateret kl. 17:37
AALBORG: Badminton-doublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl kan nu kalde sig et ægtepar.
De har været kærester siden 2009, men først otte år senere fortalte de to nordjyder den brede offentlighed, at de også dannede par privat.
Lørdag satte de trumf på forholdet, da de blev gift og holdt bryllupsfest i Aalborg. Som det ses på billedet herunder, var parrets halvandet år gamle datter, Molly, også i festhumør.
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl stoppede i foråret 2019 deres internationale badmintonkarriere, men fortsatte dog en sæson som aktive hos Vendsyssel Elite Badminton i Badmintonligaen. Denne sommer har det nybagte ægtepar dog helt lagt ketcheren på hylden.
Blandt højdepunkterne i karrieren kan nævnes All England-titlen i 2018, sejren i Malaysia Open i 2012, Masters-triumfen i 2013, VM-sølvet i 2014 samt OL-sølvet i Rio i 2016.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.