pris og præmie

Norge sætter sig på olympisk rekord med 15 guldmedaljer

Johannes Thingnes Bø vandt skiskytternes fællesstart og bragte Norge i spidsen på alle tiders guldrekordliste.

Johannes Thingnes Bø fejrer sin sejr i fællesstarten.
Johannes Thingnes Bø fejrer sin sejr i fællesstarten. Kai Pfaffenbach/Reuters

Norge er nu ene om at have rekorden for flest guldmedaljer ved et vinter-OL, efter at guldhøsten i Beijing fredag nåede op på 15.

Den blev sikret af skiskytten Johannes Thingnes Bø, der hentede guld i mændenes fællesstart.

Norge var sammen med Canada og Tyskland indehaver af den hidtidige rekord på 14 guldmedaljer.

Nordmændene har med godt to en halv dag tilbage af legene i Kinas hovedstad været den suverænt største medaljedeltager.

Tyskland har som den næstbedste nation hentet 10 guldmedaljer.

Norge har ud over de 15 medaljer af højeste karat hentet 8 af sølv og 11 af bronze, hvilket bringer medalje-totalen op på 34. Rusland, der i Beijing stiller op som Ruslands Olympiske Komité, har hentet 27.

/ritzau/NTB

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden