AaB

Nu har AaB fået overblik over midtbaneprofils skade

Omfanget af Oscar Hiljemarks skade er nu klarlagt

Oscar Hiljemarks skade kommer formentlig ikke til at holde ham ude i resten af sæsonen. Arkivfoto: Lars Pauli

Oscar Hiljemarks skade kommer formentlig ikke til at holde ham ude i resten af sæsonen. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:AaB må igen klare sig uden Oscar Hiljemark, når det mandag gælder en udekamp mod Lyngby i 3F Superligaens kvalifikationsspil, men nu er der overblik over den svenske midtbaneprofils skade.

Det fortæller cheftræner Martí Cifuentes.

- Oscar har en lille muskelskade, som han pådrog sig i vores testkamp mod Silkeborg for et par uger siden. Vi har lavet en del tests for at være sikre, og nu ved vi, at det ikke er en stor skade. Det er årsagen til, at han ikke har været på træningsbanen den seneste tid, men han arbejder hårdt for at komme tilbage, og han har en god følelse, siger Martí Cifuentes.

AaB-træneren har derfor heller ikke afskrevet, at Oscar Hiljemark kan nå at komme i kamp igen i denne sæson.

- Jeg tror ikke, at hans sæson er forbi. Som altid vil lægestaben kunne give et mere præcist svar på, hvornår han er tilbage, men vi forventer ikke, at det er nogen langvarig skade, siger Martí Cifuentes.

Mandagens kamp i Lyngby bliver også uden Lucas Andersen. Anføreren er tilbage på træningsbanen, men er tidligst aktuel til udekampen mod Vejle på fredag. Til gengæld er Jakob Ahlmann kampklar, efter at han ellers måtte udgå i pausen af sidste mandags kamp mod SønderjyskE.

- Han fik en albue i maven, som gjorde det for smertefuldt for ham at spille videre, men han har trænet hele ugen, så der er ikke nogen problemer, siger Martí Cifuentes.

AaB's trup mod Lyngby

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 31 Daniel Granli og 35 Marcus Hannesbo.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.