Sport

OB-profil får karantæne for hård kritik af dommer

Max Ejdum har fået 19 karantænepoint for at stille spørgsmålstegn ved en dommers integritet.

Max Ejdum er i duel med to Silkeborg-spiller i kampen, som endte 1-1. (Arkivfoto).
Max Ejdum er i duel med to Silkeborg-spiller i kampen, som endte 1-1. (Arkivfoto). Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB må undvære sin midtbaneprofil Max Ejdum i udekampen mod Randers FC efter landskamppausen.

Han har således fået 19 strafpoint - svarende til en kamps karantæne - for at "stille spørgsmålstegn" ved dommer Lasse Graagaards integritet efter 1-1-kampen mod Silkeborg for godt en uge siden.

Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans, hvor man refererer til Dansk Boldspil-Unions (DBU) adfærdskodeks.

Det var et interview med TV 2 Sport, der har udløst straffen.

- Spilleren har blandt udtalt, at hans "følelse på banen var, at han (dommeren, red.) er helt væk i dag og næsten snyder os for tre point", og at "der er mange små situationer, hvor han simpelthen bare ikke har ret i sine kendelser. Han løber også rundt og er arrogant derinde - det ser jeg heller ikke nogen grund til.", lyder det i kendelsen.

21-årige Ejdum er aktuelt samlet med U21-landsholdet og fik fredag de første 70 minutter af 1-1-testkampen mod USA i Vejle.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden