Sport

Odense tager revanche og forværrer Aalborg-nedtur

Mesterholdet Odense Bulldogs slog på udebane Aalborg Pirates 4-2 og forværrede nordjydernes svage sæsonstart.

Odense Bulldogs har vundet tre af sine seneste fire kampe i Metal Ligaen. (Arkivfoto).
Odense Bulldogs har vundet tre af sine seneste fire kampe i Metal Ligaen. (Arkivfoto). Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Mesterholdet Odense Bulldogs ser ud til at have fundet en lidt mere stabil form efter en svag periode i starten af sæsonen.

Mandagens 4-2-sejr over formsvage Aalborg Pirates på udebane er således fynboernes tredje sejr i fire kampe, og det bringer dem op på en foreløbig tredjeplads efter Herlev og Herning i tabellen.

Aalborg er omvendt skidt kørende og er efter tre nederlag i træk sidst i Metal Ligaen med blot fem point efter syv kampe.

Det lignede ellers noget mandag, da canadiske Brycen Martin i starten af anden periode bragte Aalborg på 1-0, men i tredje periode vendte kampen på hovedet.

Importspillerne Markus Oden, Sebastian Fakt, Joakim Thelin og Radim Piroutek markerede sig med hver sin scoring, inden Gustav Nørgaard pyntede på resultatet i sidste sekund.

Odense fik dermed revanche for 4-6-nederlaget til Aalborg for et par uger siden, hvilket fortsat er nordjyderne eneste ligasejr uden overtid.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden