Østriger overlevede tur i vandet og sikrede sig Made in Denmark
Bernd Wiesberger blev den sjette vinder af den danske turnering på European Tour
Opdateret kl. 17:45
GOLF: Der var drama til det sidste, da den sjette udgave af golfturneringen Made in Denmark søndag sluttede på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatgen.
Turneringen så ud til at være afgjort, da skotten Robert Macintyre lavede bogey på 17. hul, så østrigske Bernd Wiesberger gik ud på sidste hul med en føring på to slag.
Men østrigeren er en mand, der ikke vil ødelægge spændingen for tilskuerne, så han høvlede sit teeslag i vandet på højre side af fairway, og så var alt lige pludselig åbnet igen.
Østrigeren slog dog et forrygende tredjeslag og formåede at få sin bold på green fra roughen 233 yards væk, og Macintyres birdieputt sneg sig lige udenom hulkanten, så var det nok for østrigeren at toputte på 18. green, så han vandt i samlet 14 slag under par, mens Macintyre endte 13 slag under par.
Jeff Winther blev bedste dansker i turneringen med en sidste runde i fem slag under par, der placerede ham på en delt 18.-plads.
Nordjyske Martin Leth Simonsen endte på en placering som delt nummer 66 efter en sidste runde i seks slag over par.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.