skiløb

Østrigsk skiløber skriver historie med OL-guld i Kina

Skiløberen Matthias Mayer vandt tirsdag OL-guld i super-G. Østrigeren var forsvarende mester.

Matthias Mayer triumferede tirsdag i super-G ved OL i Beijing. Dermed skrev han olympisk historie.
Matthias Mayer triumferede tirsdag i super-G ved OL i Beijing. Dermed skrev han olympisk historie. Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Som den første mandlige skiløber vandt Matthias Mayer guld for tredje olympiske vinterlege i træk.

Den 31-årige østrigske skiløber vandt tirsdag super-G i tiden 1 minut og 19,94 sekunder ved de olympiske vinterlege i Beijing.

Han vandt også OL-guld i sydkoreanske Pyeongchang i 2018. I 2014 i Sotji i Rusland vandt Mayer OL-guld i styrtløb.

Amerikaneren Ryan Cochran-Siegle tog tirsdag morgen dansk tid overraskende sølvet i super-G. Han endte kun fire hundrededele af et sekund efter Mayer.

Nordmanden Aleksander Aamodt Kilde, som var den store favorit med gode resultater i disciplinen på det seneste, måtte tage til takke med bronzemedaljen.

Mayer viste allerede god form mandag, da han vandt OL-bronze i styrtløb.

I tirsdagens super-G løb indledte Mayer ikke så godt. Han fandt dog farten på det kunstige sne i solskinnet.

Mayer skriver sig med sejren ind i en eksklusiv klub af skiløbere med guldmedaljer ved tre forskellige olympiske lege.

Italieneren Deborah Compagnoni vandt guld i super-G i 1992 samt storslalom i 1994 og 1998. Norske Kjetil André Aamodt vandt super-G i 1992, 2002 og 2006 samt kombineret i 2002.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden