snowboarding

Østrigsk snowboardfænomen vinder suverænt OL-guld i big air

30-årige Anna Gasser er igen olympisk mester i big air, efter at hun i nat satte sine konkurrenter til vægs.

Den østrigske snowboarder Anna Gasser forsvarede natten til tirsdag dansk tid sit OL-guld, da kvindernes finale i disciplinen big air skulle afgøres.

30-årige Gasser vandt konkurrencen med en samlet score på 185,50 point.

Zoi Sadowski-Synnott fra New Zealand blev nummer to i konkurrencen, mens japanske Kokomo Murase vandt bronze.

Anna Gasser var ganske suveræn undervejs. I sit tredje gennemløb sikrede hun sig en score på 95,50, hvilket var den bedste enkeltstående score af alle på dagen.

I big air skal alle atleter fuldføre tre gennemløb. Resultatet af de to bedste bliver lagt sammen til en samlet score.

Sadowski-Synnotts samlede score lød på 177,00, mens Murase fik 171,50 point i sin OL-debut.

Østrigske Anna Gasser vandt også OL-guld, da big air første gang var på det olympiske program ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea i 2018.

Zoi Sadowski-Synnott blev nummer tre i disciplinen ved legene i Sydkorea, da hun var bare 16 år gammel.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden