fodboldtransfer

Officielt: Kasper Davidsen skifter til Bundesliga-nedrykker

Kasper Davidsen (t.v.) er fortid i AaB, der til gengæld får en stor pose penge for midtbanespilleren.
Kasper Davidsen (t.v.) er fortid i AaB, der til gengæld får en stor pose penge for midtbanespilleren. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 12:04

I de seneste dage har det forlydt, at en transfer mellem AaB og Holstein Kiel var nært forestående. Kasper Davidsen er omdrejningspunktet for den handel, og det er nu blevet officielt, at den talentfulde midtbanespiller forlader AaB til fordel for Holstein Kiel, der i den forgangne sæson rykkede ud af Bundesligaen. 

I en pressemeddelelse oplyser AaB, at man har solgt Davidsen til den tyske klub, der ifølge Nordjyskes oplysninger betaler lige omkring 15 millioner kroner for ham. 

Derudover kan prisen blive højere, hvis en række meget realistiske præstationsbetingede klausuler indløses. 

- Når en akademispiller forlader os, smiler vi med det ene øje og græder med det andet, fordi vi gerne så dem i lidt længere tid hos os, men omvendt er der i dette tilfælde tale om en flot handel gennemført af Julius (Nagel, scouting- og rekrutteringschef i AaB, red.) og teamet omkring ham, fortæller AaB-direktør Michael Tuxen Boll i pressemeddelsen.

Det er Julius Nagel, der fra AaB's side har fået forhandlet den opsigtsvækkende transfer på plads. 

- Vi er meget glade for at have afsluttet denne transfer. Lige fra den første kontakt har processen været præget af gensidig respekt og professionalisme. Vi er overbeviste om, at Kasper vil fortsætte sin positive udvikling i Holstein Kiel, og vi ønsker ham al mulig succes i det næste kapitel af hans karriere, siger Julius Nagel. 

For Kasper Davidsen er det et farvel til den klub, han har spillet i, siden han som ungdomsspiller skiftede fra Gug. 

- Jeg er taknemmelig for den chance, jeg har fået det seneste år, hvor jeg har fået lov til at udvikle mig både som person og som spiller, og det er vigtigt for mig, at jeg på denne måde med dette skifte kan give noget tilbage til AaB, siger Kasper Davidsen.

- Selvfølgelig ser jeg nu frem til nye og spændende oplevelser, men jeg kommer også til at savne AaB og vil følge holdet og klubben, så meget jeg kan, slutter Kasper Davidsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden