Aalborg Håndbold

Officielt: Kristian Bjørnsen siger farvel til Aalborg Håndbold

Den femte sæson bliver Kristian Bjørnsens sidste i Aalborg Håndbold

Kristian Bjørnsen er i gang med sin sidste sæson som håndboldspiller.
Kristian Bjørnsen er i gang med sin sidste sæson som håndboldspiller. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kristian Bjørnsen er som ventet i gang med sin sidste sæson i Aalborg Håndbold.

Tirsdag har nordmanden bekræftet, at han indstiller karrieren, når hans kontrakt udløber efter denne sæson.

Det sker i en pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold.

– Alting har en ende, og efter grundig overvejelse sammen med min familie har vi valgt at det til sommer er tid til at afslutte dette kapitel af livet og se frem mod et nyt. 

- Hvad der skal ske, ved jeg ikke endnu, men jeg er åben for at prøve mig af i noget helt nyt, om det så bliver i sportens verden eller ej må tiden vise, siger Kristian Bjørnsen.

Inden da håber han at sætte det perfekte punktum efter fem sæsoner i Aalborg Håndbold.

- Jeg og min familie har haft en fantastisk tid her i Aalborg, hvor ikke kun klubben, holdet og spillet på banen har været i verdensklasse, men også kulturen, sammenholdet og det sociale er noget helt særligt. 

- Derfor håber og tror jeg også, at vi kan afslutte denne sæson med endnu et dansk mesterskab, og forhåbentlig en plads ved Final4 i Køln. Det vil være en drøm for mig at kunne afslutte karrieren på den største scene i verden for klubhåndbold, siger Kristian Bjørnsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden