Sport

Officielt: U19-landsholdsanfører får lang kontrakt i AaB

Som Nordjyske kunne fortælle allerede i går, skifter Cornelius Olsson FC København til AaB. Forsvareren har første træning onsdag.

Ifølge Nordjyskes oplysninger, har AaB betalt en mindre sum penge for den unge midterforsvarer, hvis kontrakt i FC København stod til udløb i udgangen af 2025. 
Ifølge Nordjyskes oplysninger, har AaB betalt en mindre sum penge for den unge midterforsvarer, hvis kontrakt i FC København stod til udløb i udgangen af 2025.  Foto: AaB

Opdateret kl. 10:08

AaB får nu tilført en tiltrængt forstærkning til det centrale forsvar. 

Præcis som beskrevet af Nordjyske i går, skifter 19-landsholdets anfører, Cornelius Olsson, fra FC København til AaB, som har udstyret den unge forsvarer med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029. 

Og skiftet skaber glæde hos Michael Tuxen Boll, der er administrerende direktør i AaB. 

- Det glæder os, at vi kan tilføje en ung og spændende midtstopper som Cornelius Olsson til vores trup. Han er en moderne, højrebenet midterforsvarer, som er godt skolet, har styr på sine defensive principper og er god på bolden, udtaler han i en pressemeddelelse. 

I øjeblikket råder AaB kun over Bjarne Pudel, Elison Macolli og Nóel Atli Arnórsson til pladserne i det centrale forsvar. 

Derfor er midtstoppere højt på ønskelisten i det nuværende transfervindue, og ifølge Nordjyskes oplysninger er den jagt ikke slut endnu. 

På trods af det er forventningen i AaB, at Olsson, der stadig ikke har har fået sin seniordebut, kan komme til at spille en rolle allerede i den kommende sæson. 

- Cornelius Olsson har gennem ungdomsrækkerne og senest på det danske U/19-landshold vist, at han kan være en leder, og vi ser ham som en spiller, der både kan tage vigtige udviklingsskridt i vores klub og samtidig konkurrere om en plads i det centrale forsvar i den kommende sæson, siger Michael Tuxen Boll i en pressemeddelelse.

Cornelius Olsson har spillet 43 ungdomslandskampe for Danmark, hvor han altså senest bar anførerbindet og spillede fuld tid for det danske U-19 landshold ved U19 EM, der blev afholdt i Rumænien. 

I den netop overståede sæson var Cornelius Olsson udlejet fra FCK til Torino FC i Italien, hvor han spillede 35 kampe for deres U20-mandskab. Nu glæder Olsson sig til at tage næste skridt i Aalborg. 

- Det er megafedt at blive en del af AaB, som er en stor klub, og alle, jeg har talt med, fortæller, at det er et godt sted at være. AaB spiller med mange unge spillere, og klubben tror på de unge. Derfor er jeg også sikker på, at AaB er det rigtige sted for mig at tage de næste skridt i min karriere. 

- Nu skal jeg hurtigst muligt vænne mig til miljøet og til at spille foran fansene på Aalborg Portland Park, og så håber jeg, at de kommende år byder på en masse fede oplevelser. Både for klubben og for mig personligt, udtaler Olsson i en pressemeddelelse fra AaB. 

Cornelius Olsson har første træning på Hornevej allerede torsdag og får trøjenummer 15 i AaB. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden