Oliver Abildgaards russiske klub rykker ned

Rubin Kazan rykkede lørdag ud af den russiske Premier Liga med aalborgensiske Oliver Abildgaard som anfører

Oliver Abildgaard har haft sin daglige gang i millionbyen Kazan, siden han skiftede fra AaB.
Oliver Abildgaard har haft sin daglige gang i millionbyen Kazan, siden han skiftede fra AaB. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 22. maj 2022 kl. 15:36

FODBOLD: Med anførerbindet om armen startede nordjyske Oliver Abildgaard lørdag inde for sin russiske klub, Rubin Kazan. Trods et føringsmål blev det til et dyrt nederlag mod Ufa, der vandt 2-1. Dermed rykker Rubin Kazan ud af den russiske Premier Liga. 

Det sker efter fire nederlag i streg i den afsluttende del af sæsonen.

Nedrykningen kommer efter et tumultarisk forår for den tidligere AaB-spiller, Oliver Abildgaard, der valgte at blive i den russiske klub, selvom der blev åbnet for at annullere kontrakten midlertidigt grundet Ruslands invasion i Ukraine. Den mulighed greb den danske holdkammerat, Anders Dreyer, der i foråret har spillet for FC Midtjylland.

Oliver Abildgaard har kontraktudløb med Rubin Kazan i 2024. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden