Opture og forbilleder: Nedslag i Frans Nielsens ishockeyliv

Her er otte nedslag i karrieren - med Frans Nielsens egne ord:

* Min største ishockeyoplevelse:

- Jeg kan ikke kun nævne én. Det er svært at slå den første NHL-kamp, men også den første slutspilskamp i NHL var stor. Og så første kamp ved VM på hjemmebane i Boxen i Herning. Det var vanvittigt at løbe ind på isen. Gåsehud.

* Min vigtigste træner:

- Der må jeg pege på Jack Capuano (tidligere New York Islanders, red.). Jeg havde ham både i AHL og NHL. Det er ham, der formet mig som ishockeyspiller og fået mig til at indse, hvilken type jeg skulle være for at få succes. Han har betydet meget og er stadig en god ven, som jeg taler meget med.

* Mit sjoveste VM:

- Det var VM i 2010. Det var første gang, vi følte, vi var på niveau med de store nationer. Indtil da havde alle turneringer været ren overlevelse. Men her kom vi bare ind og følte, at vi var lige så gode som de andre. Det var sjovt. Og så skal jeg også nævne VM i Herning. Det ligger også højt.

* Den bedste landskamp, jeg har deltaget i:

- Det må være mod Slovakiet ved VM i 2010, hvor vi vandt 6-0. Det er en de mest komplette kampe, vi har spillet. Slovakkerne kunne intet stille op.

* Mit forbillede på landsholdet:

- Jeg huskede Kim Staal fra B-VM i Danmark i 1999, hvor han var den nye, store stjerne i Danmark. Det var en, alle på min alder havde på læberne. Da jeg mødte ham på landsholdet, oplevede jeg, at der aldrig var stjernenykker. Han har altid hjulpet mig og var både på landsholdet, og da jeg flyttede til Sverige, en stor støtte.

* Min bedste holdkammerat:

- Det må næsten være Kyle Okposo. Vi var utrolig tæt knyttet i alle mine år i New York. Vi spillede sammen i AHL og blev rykket op i NHL sammen. Vores familier er stadig gode venner. Han er en god spiller og en af de bedste personer, jeg har mødt i sporten.

* Min bedste medspiller:

- Ud fra rent, råt talent var det John Tavares. Men som allroundspiller var det Henrik Zetterberg.

* Min største skuffelse:

- Da vi kiksede OL-kvalifikationen i Minsk i 2016. Det var tungt. Jeg tror ikke, der er noget, der kommer op på siden af det. Vi kom med alle de bedste og havde et godt hold. Alle havde det sådan, at den OL-billet bare var noget, der skulle ordnes. Men det eneste hold, vi nåede at slå, var Polen. Det er til gengæld noget, vi har lært meget af: Uanset hvor gode vi er, skal vi huske at arbejde for det.

/ritzau/