Sport

Overlegen van der Poel laver fire på stribe i Belgien

Mathieu van der Poel satte Thibau Nys på plads og tog sin fjerde sejr i træk i cykelcrossens World Cup.

Mathieu van der Poel demonstrerede fredag, at han er i en klasse for sig selv i cykelcross. (Arkivfoto).
Mathieu van der Poel demonstrerede fredag, at han er i en klasse for sig selv i cykelcross. (Arkivfoto). Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix

Multitalentet Mathieu van der Poel slog fredag fast, at han er verdens bedste i disciplinen cykelcross.

For fjerde gang i træk inden for 12 dage vandt han en afdeling i World Cuppen, da han var hurtigst på den knoldede, men nogenlunde hurtige og tørre rute i belgiske Gravere.

Hjemmebanehelten Thibau Nys hang på hollænderen længst, men da Nys på syvende af i alt ni omgange klikkede ud af sin pedal, strøg van der Poel straks afsted og slog et afgørende hul.

I mål var den syvdobbelte verdensmester i cykelcross 21 sekunder hurtigere end Nys, og for fjerde år i træk tog han dermed med sejren i Gravere.

Danskerne Daniel Weis og Bailey Groenendaal blev henholdsvis nummer 26 og 31.

Hos kvinderne sørgede 36-årige Lucinda Brand for dobbeltsejr til Holland. Brand har vundet seks af syv World Cup-afdelinger i denne sæson.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden