Overraskende: Direktøren fratræder i Vendsyssel FF
Vendsyssel FF's Lars Glinvad forlader klubben
Opdateret 24. januar 2020 kl. 15:15
FODBOLD: Vendsyssel FF gik på hugst hos lokalrivalerne i AaB, da de fandt deres direktør i forbindelse med oprykningen til den danske Superliga i fodbold.
Men nu erfarer NORDJYSKE Medier, at klubben igen skal på jagt efter en ny mand til direktionsgangen.
Direktør Lars Glinvad er nemlig blevet tilbudt en særdeles spændende stilling, som han skal tiltræde i løbet af foråret, og derfor forlader han altså nu den nordjyske klub i NordicBet-Ligaen.
Lars Glinvad sad som salgsdirektør i AaB, da han blev hentet til klubben i Hjørring i september 2018.
Fredag blev Lars Glinvad så bekræftet som Chief Commercial Officer hos Musikkens Hus i Aalborg.
Også onsdag måtte Vendsyssel FF sige farvel til en nøgleperson, da målmandstræner Karim Zaza forlader klubben, fordi han har fået et nyt job, han ikke kunne sige nej til.