Overrasket Aalborg-spiller, men ikke over eget niveau

Lukas Sandell bragede igennem i sit comeback for Aalborg Håndbold trods syv ugers skadespause

Lukas Sandell skamroser Aalborg Håndbolds publikum. <i>Foto: Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix</i>

Lukas Sandell skamroser Aalborg Håndbolds publikum. Foto: Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

AALBORG:Med 10 mål og fem assists fik Lukas Sandell i mandags et drømmecomeback hos Aalborg Håndbold. Den svenske højreback var da også ½en smule overrasket over, at han endte med at spille en hovedrolle i hjemmesejren på 33-28 over KIF Kolding.

- Da jeg mødte ind til kampen, fik jeg besked om, at Mads Hoxer var ude, og derfor endte det jo med, at jeg noget uventet fik næsten fuld spilletid i angrebet, fortæller Lukas Sandell.

Svenskeren gjorde comeback efter næsten syv ugers skadespause, men at han straks kunne gøre en forskel kom egentlig ikke bag på ham.

- Jeg havde jo trænet med i et stykke tid, og der var det gået ganske fint, så min fornemmelse var god. Jeg må også sige, at publikum var helt fantastiske i mandags. De bar mig og holdet frem, og vi glæder os til at mærke deres opbakning i resten af sæsonen. Den kan blive helt afgørende, pointerer Lukas Sandell.

Backen kom relativt uproblematisk ud af sengen tirsdag morgen, selvom han altså fik en noget hårdere mandag aften end forventet.

- Dagen derpå kunne jeg selvfølgelig mærke kampen i kroppen, men fornemmelsen var helt okay. Jeg føler mig klar til at bidrage igen på søndag mod Skjern.

Lukas Sandell er i gang med sine sidste måneder i Aalborg Håndbold. Efter sommerferien skifter han til ungarske Veszprém. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Lukas Sandell er i gang med sine sidste måneder i Aalborg Håndbold. Efter sommerferien skifter han til ungarske Veszprém. Arkivfoto: Lars Pauli

Det er Mads Hoxer til gengæld næppe, da han på grund af knæproblemer har meldt fra til den kommende landsholdssamling. Dermed er der lagt op til endnu en hård dag på kontoret for Lukas Sandell.

- Vi har været meget uheldige med skader, så jeg håber virkelig, at vi kan nå at få alle tilbage til sæsonens afgørende kampe. Det har dog været fedt at se, hvordan alle har formået at steppe op og tage et øget ansvar, når det har været nødvendigt. Vi har en virkelig stærk vindermentalitet i truppen, påpeger han. 

Søndagens opgave i det vestjyske bliver lidt af en nøglekamp i forhold til at sikre førstepladsen i slutspilspuljen og samtidig distancere KIF Kolding og Ribe-Esbjerg i kampen om semifinalepladserne.

- Det er igen tvivl om, at vi kan tage et stort skridt i den rigtige retning med en sejr søndag. Det glæder mig, at jeg har gjort comeback. netop som de her topkampe falder på stribe. Det er dem, der er de sjoveste at spille, siger Lukas Sandell.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.