Pandrup-bokser blev stoppet i OL-forsøg
Frederik Lundgaard Jensen kiksede sit første forsøg på at komme med til OL i Tokyo
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:00
BOKSNING: Der går et par måneder endnu, inden Frederik Lundgaard Jensen fra Pandrup Bokseklub ved, om han får lov at deltage ved sommerens OL i Tokyo.
Det blev nemlig ikke ved weekendens kvalifikationsstævne i London, at nordjyden indløste billet til legene i Tokyo.
For opgøret mod ukrainske Mykola Butsenko var knapt nok begyndt, før det var forbi.
Allerede i første omgang pådrog Frederik Lundgaard Jensen sig en flænge over det højre øje, og det betød, at kampen blev stoppet.
Mykola Butsenko, der også besejrede Frederik Lundgaard Jensen i OL-kvalifikationen for fire år siden, gik dermed videre til den sidste runde i kvalifikationen, mens Frederik Lundgaard Jensen dog kan trøste sig med, at han stadig har en mulighed for at kvalificere sig til OL.
Det sker ved et kvalifikationsstævne i Paris i maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.