Fodbold

Parkens bestyrelse vil have kvindehold i FCK

FCK skal have et kvindehold. Tidshorisonten er dog usikker, siger FCK-direktør Jacob Lauesen til Politiken.

Der var 21.542 tilskuere inde for at se Danmarks fodboldkvinder slå Brasilien i Parken i juni. FC Københavns kommende kvindehold skal dog primært have en anden hjemmebane end nationalarenaen.
Der var 21.542 tilskuere inde for at se Danmarks fodboldkvinder slå Brasilien i Parken i juni. FC Københavns kommende kvindehold skal dog primært have en anden hjemmebane end nationalarenaen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter at have fået kritik af blandt andre landstræner Lars Søndergaard for ikke at have et kvindehold, har bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment bestemt, at FC København i fremtiden skal have et kvindehold, der også kan kæmpe om pokaler.

Det er dog usikkert, hvornår et kvindehold kan tørne ud i hvide trøjer med løvelogoet på brystet. Det siger FCK-direktør Jacob Lauesen til Politiken.

- Da FC København blev grundlagt, var ambitionen at samle byen og tage den ud i Europa. Her 30 år senere starter vi forfra. Nu er tiden kommet til, at vi skal gøre det igen, men denne gang for piger og kvinder.

- Det er ikke sådan, at vi melder en færdig plan ud nu. Den findes slet ikke. Vi ønsker at skabe et bæredygtigt fundament for et kvindehold i København. Den model skal vi ud og arbejde på nu, og der er mange veje at gå, siger direktøren.

Han fortæller også til avisen, at det kan komme på tale at overtage en licens højere oppe i ligasystemet fra en af FCK's samarbejdsklubber - eksempelvis Sundby Boldklub, der har et hold i Gjensidige Kvindeligaen.

Kvindeholdet skal have sit eget selskab, så det ikke skal finansieres af herreholdet - eller omvendt. Kvindeholdet skal som udgangspunkt have en anden hjemmebane end Parken.

Klubbens herrehold blev etableret i 1992 som en fusion af B1903 og KB.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden