Sport

Per Frandsen skal redde Odd i Norges næstbedste række

Det bliver i norsk fodbold, at den tidligere Hvidovre-træner Per Frandsen fortsætter karrieren.

Per Frandsen har ikke stået i spidsen for noget hold, siden han forlod Hvidovre. (Arkivfoto).
Per Frandsen har ikke stået i spidsen for noget hold, siden han forlod Hvidovre. (Arkivfoto). Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:40

Den tidligere Hvidovre IF-træner Per Frandsen fortsætter trænerkarrieren i Norge hos klubben Odd.

Han har fået en kontrakt til og med 2027-sæsonen, oplyser klubben onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet NTB.

Per Frandsen stoppede i Hvidovre i sommer efter otte år i spidsen for holdet. Samarbejdet kulminerede, da det blev til oprykning til Superligaen for godt to år siden. Hvidovre rykkede dog ned igen efter en enkelt sæson.

I Odd er det også primært en nedrykningsstreg, som Frandsen i første omgang skal holde øje med.

Aktuelt er Odd placeret på den rigtige side af nedrykningsstregen i næstbedste række.

- Vi håber og tror, at Per med sin erfaring kan komme ind og påvirke klubben, spillerne og de ansatte og løfte os fremad, siger Espen Bugge Pettersen, direktør i Odd, på pressemødet.

Den 55-årige dansker med en spillemæssig fortid i blandt andet FC København og engelsk fodbold debuterer som træner for Odd lørdag mod Åsane.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden