Hobro IK

Peter Sørensen: Spillerne har grund til at være stolte

Trods nederlaget var træneren godt tilfreds

Peter Sørensen fik lidt ekstra at tænke over med flere gode præstationer fra reserverne onsdag aften. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Peter Sørensen fik lidt ekstra at tænke over med flere gode præstationer fra reserverne onsdag aften. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

FODBOLD: Hobro tabte onsdag aften den sidste kamp i gruppespillet, og dermed står det også klart, at holdet starter på hjemmebane, når playoffkampene mod Lyngby indledes på mandag med returkamp på Sjælland 20. juli - altså også en mandag.

Trods nederlaget var der dog ingen sure miner hos træner Peter Sørensen, der stillede med et meget ungt mandskab for at holde spillere i karantænefare fri af spilletid.

- Jeg synes, at spillerne kan være rigtig stolte af sig selv alle som én. Der er rigtig mange, der gør en rigtig god figur, selvom de ikke har fået så meget spilletid før. Og langt hen i kampen er vi stand til at byde et rigtigt stærkt Horsens-mandskab op til dans, siger cheftræner Peter Sørensen.

Peter Sørensen gav debut til forsvarsspilleren Frederik Elkær, mens spillere som Mathies Skjellerup, Christian Hørby og Alexander Baun lagde mange flere minutter oveni det, de hidtil har fået i sæsonen.

- Samtidig så vi, at Hvilsom er ved at være fit igen, fordi han kan restituere så hurtigt efter en næsten fuld kamp forleden, Mathias Haarup er ved at være klar igen efter en periode, hvor han har skrantet lidt. Så ja, jeg har da fået lidt ekstra hovedbrud op til Lyngby-kampene. Men det har jeg nu alligevel hele tiden, siger træneren med et stille smil.

Hobro har generelt en god historik i playoffkampene, og denne gang er holdet måske endda en smule favoritter, fordi de møder et Lyngby-hold, der er ekstremt skidt kørende.

- Jeg vil tage alt det på mig, du vil have. Men jeg ved også, at de her kampe er nogen, der lever helt deres eget liv. Og hver enkelt lille aktion kan blive afgørende. Så det bliver to meget intense opgør, siger Peter Sørensen, der i sidste sæson førte Hobro til sejre i playoffkampe mod Vejle og Viborg. Begge gange sluttede Hobro på udebane.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden