Piraterne stempler ind i Metal Ligaen med sikker sejr
Efter at have vundet de seneste tre opgør måtte Esbjerg Energy fredag aften strække våben mod Aalborg Pirates
Opdateret 17. september 2022 kl. 10:15
ISHOCKEY: Efter en sejr i overtid over Rungsted, og efter nogle kampe i Europa, har der været lidt usikkert, hvordan Aalborg Pirates stod i forhold til Metal Ligaen. Fredag aften stemplede piraterne i dén grad ind i grundspillet på hjemmebane mod Esbjerg Energy.
Esbjerg Energy kunne ellers prale af at have vundet de tre seneste kampe mod Aalborg Pirates, men det var ikke til at se, da Esbjerg blev skudt i sænk og tabte 6-3 i Sparekassen Danmark Isarena i Aalborg.
Aalborg Pirates kom godt-nok foran 1-0 i efter godt tre minutters, men måtte se Esbjerg gå ud fra første periode med en føring.
Tingene blev dog sat på plads i løbet af 2. periode, hvor piraterne straffede, at Esbjerg fik en del udvisninger.
4-1 endte anden periode, og i tredje periode kunne piraterne skøjte sejren sikkert i hus, hvor det blev til en enkelt scoring til sidst fra Jeppe Jul Korsgaard.
Kirill Kabanov blev dobbelt målscorer for Aalborg Pirates.
Aalborg Pirates har spillet blot to kampe i grundspillet, men ligger nummer fire i ligaen med fem point. Esbjerg er nummer otte med ét point efter fire kampe.
Rækken toppes af Sønderjyske, der har 13 point efter fem kampe.
Metal Ligaen, grundspil
Periodecifre: 1-2, 4-1, 1-0
Mål: 1-0 Kirill Kabanov (03:27), 1-1 Andreas Grundtvig (12:50), 1-2 Jeffrey King (19:57), 2-2 Tobias Maximilian Ladehoff (22:02), 3-2 Martin Højbjerg (27:05), 4-2 Kirill Kabanov (29:43), 5-2 Trevor Gooch (34:57), 5-3 Rasmus Bjerrum (37:40) , 6-3 Jeppe Jul Korsgaard (56:37).
Udvisninger: Aalborg Pirates 5x2 min, Esbjerg Energy 7x2 min,
Tilskuere: 3853
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.