Aalborg Pirates

Pirates fik endelig fuld gevinst på udebane

De forsvarene mestre hentede tre point i Herlev

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:29

ISHOCKEY: For første gang i otte kampe fik Aalborg Pirates fuldt udbytte af en udekamp, da fredagens besøg i Herlev gav en 3-2-sejr.

Der var end ikke spillet et minut af første periode, før Aalborg Pirates havde bragt sig i teten. Tobias Ladehoff stod for oplægget til Jeppe Jul Korsgaard, der gjorde det til 1-0.

Efter godt 12 minutters spil fik Herlev dog udlignet, men topscorer Thomas Spelling sørgede med en straffeslagsscoring for, at Aalborg Pirates kunne forlade første periode med en 2-1-føring.

I anden periode fik Herlev dog atter udlignet, og for anden gang fredag aften faldt en scoring efter straffeslag, da Brett Thompson gjorde det til 2-2.

Otte minutter inde i tredje periode kom piraterne dog foran for tredje gang, da nyerhvervede Cam Braes blev matchvinder.

Aalborg Pirates skal i aktion igen næste fredag, hvor det gælder endnu en udekamp. Denne gang mod SønderjyskE.

Gå til relaterede emner

Forsiden