Aalborg Pirates

Pirates forfremmer assistent til ny cheftræner

Det bliver en intern rekruttering, der har ført til ansættelsen af Jens Nielsens afløser i Aalborg Pirates

Santeri Heiskanen (t.v.) tager over som cheftræner i Aalborg Pirates for Jens Nielsen (t.h.), der skifter til svensk ishockey.
Santeri Heiskanen (t.v.) tager over som cheftræner i Aalborg Pirates for Jens Nielsen (t.h.), der skifter til svensk ishockey. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 17:59

Ny mand ved Pirate-roret er 47 årige Santeri Heiskanen, som bliver ny cheftræner i Aalborg Pirates efter Jens Nielsen. 

- Santeri kom til os i sidste sæson som assistenttræner, og har på meget kort tid tilført utroligt meget kampgejst til omklædningsrummet. Derfor var det helt naturligt at han var den første vi snakkede med om posten som cheftræner, udtaler sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse. 

- I november opgraderede Pirates trænerteamet med en dedikeret fuldtids assistenttræner, hvor valget faldt på finske Santeri Heiskanen, som tidligere har været cheftræner i Finland, Østrig og senest Italien. 

Som spiller er Santeri registreret med over 500 kampe i den bedste finske liga og han er kendt for hans utrolige kampgejst og enorme vilje.

 - Både spillerne og jeg har på kort tid fået en stor respekt for Santeris stil og vi forsætter den offensive og agressive spillestil, udtaler sportschef Ronny Larsen, der har travlt med at få brikkerne i næste sæsons puslespil på plads. 

- Santeri og jeg er i fuld gang med planlægningen af sæsonen om forstærkning af den i forvejen spændende trup. Med kampagnen vi sætter holdet og ‘Santis’ arbejdsomhed samt netværk, bliver det nogle spændende sommermåneder vi alle går i møde, slutter Ronny Larsen.

Santeri Heiskanen bliver den tredje cheftræner i Aalborg på under et år. Inden ham og Jens Nielsen var Garth Murray cheftræner i klubben. Santeri Heiskanen nåede at arbejde som assistent for både Garth Murray og Jens Nielsen. 

Den nye cheftræner har allerede en stor stjerne hos Pirates-spillerne. 

- Jeg respekterer virkelig hans kompromisløshed, og at han stiller høje krav til os spillere, udtaler Kirill Kabanov, der uden tvivl kommer til at tække et stort læs på næste sæsons Pirates-mandskab, hvor han indtil videre er eneste importspiller. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden