Pirates-talent på kontrakt i Frederikshavn
20-årig forward håber på mere spilletid i Frederikshavn White Hawks
Opdateret kl. 13:23
ISHOCKEY: Han har fået sin hockeyopdragelse i Aalborg og var i sidste sæson både tilknyttet Aalborgs U20-hold og Aalborg Pirates' trup.
Nu har den 20-årige forward Jacob Møller Jensen så skrevet under på en tre-årig kontrakt med Frederikshavn White Hawks.
- Jeg ser det som en god mulighed for mig at komme til Frederikshavn, da der kommer nye øjne på mig, hvilket jeg tror, er godt for min udvikling. Jeg havde brug for noget forandring, og nu byder der sig nye udfordringer, hvor jeg håber på mere spilletid, siger han i en pressemeddelelse.
I Jensens nye klub, ser sportschef Kasper Kristensen gode fremtidsperspektiver i den unge aalborgenser.
- Han er en spændende ung spiller, med en god størrelse, der også ved hvor målet står. Jacobs tilgang vil styrke bredden i truppen, og vi glæder os til at videreudvikle ham i de kommende sæsoner, lyder det fra sportschefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.