Piratkaptajnen er slet ikke klar til at gå fra borde: Jagter flere guldtogter

AALBORG:Inden fredagens nordjyske lokalbrag mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks kunne Aalborg Pirates offentliggøre, at klubben har forlænget kontrakten med kaptajn Julian Jakobsen for yderligere to sæsoner med option på et år mere. Det er en markant nyhed, og dermed kan alle spekulationer om et karrierestop for Pirates-profilen godt pakkes væk i lang tid. 

Når Julian Jakobsen en dag er færdig med at spille i Aalborg Pirates, kommer hans nummer sikkert op at hænge i loftet. En ære som kun overgår spillere, der opnår legendestatus i sin klub. Jakobsen kan meget vel blive fjerde mand i Sparekassen Danmark Isarenas loftsbjælker, og dermed slutter han sig til det eksklusive selskab, der tæller Heinz Ehlers, Ronny Larsen og Frederik Åkesson. Julian Jakobsen er dog slet ikke færdig med at spille ishockey. Tværtimod.

- Min motivation er iveren efter at vinde. Jagten på mere succes driver mig. Jeg vil gerne forsøge at sætte et større aftryk sammen med klubben. Fysisk føler jeg mig også på toppen. Jeg føler faktisk aldrig, at min form har været bedre, end den er nu. Det er ikke målt på point, men rent mentalt har jeg det rigtig godt, og hvorfor så ikke fortsætte?

Julian Jakobsen har altid været dedikeret omkring sin træning, men indsatsen på og udenfor isen er alligevel noget, der imponerer en garvet rotte i faget som Pirates-sportschef Ronny Larsen. 

- Det er meget simpelt med Julian. Han er den af vores spillere, der arbejder hårdest og træner bedst. Han er virkelig et eksempel til efterfølgelse. Derudover er han en dygtig leder på holdet, så det er svært at undervurdere hans betydning for Aalborg Pirates, siger Ronny Larsen. 

Med en alder på 35 snart 36 - en søn på tre og en hustru, der også har et krævende job, ville de fleste sikkert sige, at to danske mesterskaber, ophold i Sverige og Tyskland samt mange landskampe ville være rigeligt at skrive på sit CV, men ikke Julian Jakobsen. 

Julian Jakobsen var stærk som juniorspiller, men han fik aldrig rigtig chancen for at bryde igennem i sin tid i AaB Ishockey. I stedet rejste han til Odense og fik succes, inden turen gik til Sverige og Tyskland. Arkivfoto: Michael Koch

Siden han som fire årig trådte ud på isen for første gang, har ishockey fyldt meget i Julian Jakobsens liv. Undervejs blev fodbold med kammeraterne i Klarup fravalgt for at bruge mere tid i skøjtehallen i Samsøgade. Efter et kvantespring som ungsenior gik turen til Odense for at få en større rolle. 

Herfra gik det stærkt. Efter et par flotte sæsoner på Fyn rykkede Julian Jakobsen til Södertälje, en ishockeygal forstad til Stockholm. Det blev til tre meget lærerige sæsoner i de to bedste svenske rækker, inden turen i 2012 gik til Hamborg, hvor Hamburg Freezers fik det bedste frem i Julian Jakobsens hockeyspil. Siden 2016 har han været en hjørnesten i den succes, som Aalborg Pirates har oplevet i de seneste år. Den stribe af triumfer skal meget gerne udbygges i de kommende år.

 - Ishockey er jo mit liv. Det har det jo altid været. Det har været nummer et, indtil jeg fik kone og barn. Det er stadig mit liv. Ishockey har bare været mit kald. Det stopper jo desværre på et tidspunkt, men jeg er ikke klar til at slutte endnu, forklarer Julian Jakobsen.

Det er tydeligt, at Julian Jakobsen slet ikke er færdig. Han har meget mere at give. Det hænger måske sammen med, at han ikke blot spiller for personlig succes. Han er nået til et punkt i sin karriere, hvor det først og fremmest er klubben mere end sig selv, som han spiller for. 

- Det er min passion. Det er det nok først for alvor blevet, efter jeg er vendt hjem til Aalborg Pirates, for her er det mere end bare ishockey. Det er blevet et hjertebarn, som jeg vil det bedste for. Jeg vil være med til at udvikle klubben. Det betyder også meget for mig at se, vi udvikler vores egne unge, som vi har været gode til med Tobias Ladehoff, Lasse Bo Knudsen og Jeppe Jul i spidsen. Det tiltaler mig at være med til at bygge en kultur op, siger Julian Jakobsen, der i den grad har været en hjørnesten i opbygningen af den vinderkultur, som hersker i Aalborg Pirates i disse år.

- Da vi vendte hjem, var det ikke tanken, at jeg nu skulle stå og have været med til at vinde to DM-titler og have deltaget i Final4 hvert år. Vi skulle bygge det langsomt op, men det er bare gået stærkt. Det viser bare, hvor meget alle i klubben vil det her, siger Julian Jakobsen.

Det oplagte valg

Da Julian Jakobsen pludselig stod uden klub i 2016, fordi hans daværende klub Hamburg Freezers lukkede og slukkede, var daværende direktør i Aalborg Pirates Thomas Bjuring hurtig til at strikke en aftale sammen til Julian Jakobsen, der indebar både ishockey og en plads som finanselev i Sparekassen Danmark. Dengang Sparekassen Vendsyssel.

- Julians far havde inviteret mig med til Tyskland for at se Julian nogle måneder tidligere, og der fik jeg nævnt for ham, at han gerne måtte have os i tankerne den dag, han ville hjem. Vi var bare ikke klar over, at det hurtigt blev aktuelt, siger Thomas Bjuring.

Allerede dengang talte de to store Pirates-personligheder om, hvad der skulle til for at få Julian Jakobsen til Aalborg Pirates. 

- Der var tre ting, som fyldte. Det var først og fremmest en mulighed for at få en civil karriere ved siden af ishockeyen, når han kom hjem. Så var det selvfølgelig også lønnen fra Pirates, og sidst men ikke mindst var der også jobmuligheden for Julians hustru. Da han så kontaktede mig om sommeren i 2016, fik vi hurtigt det skruet sammen. På en halv time fik jeg go fra Sparekassen Danmark, der var klar med en elevplads, go fra bestyrelsen til, at vi kunne løfte økonomien, og sidst men ikke mindst fandt vi en praktikplads til Michelle, der gjorde, at hun kunne fuldføre sit studie, husker Thomas Bjuring.

Julian Jakobsen løfter pokalen efter Final4-triumfen i 2018.  Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Julian Jakobsen vendte hjem med brask og bram, men måtte i første omgang sande, at det ikke var helt samme standard, han var vendt hjem til.

- Med tiden fik jeg et sindssygt godt samarbejde med Thomas Bjuring. I begyndelsen ville jeg nok for meget, men over tid tror jeg, at mine holdkammerater accepterede min måde at være på.

- Nu forsøger jeg bare at lede på den måde, jeg er på. Det handler om at passe min træning og være et godt eksempel der, og så skal jeg gå forrest i kampene. Jeg tror også, at folk er hoppet med på vognen, fordi jeg forsøger at være en hjælpende hånd i stedet for bare at tage hånden, siger Julian Jakobsen, der er imponeret over de skridt, som Aalborg Pirates har taget som klub siden 2016.

Her ses Julian Jakobsen efter en af sine utallige scoringer. Arkivfoto: Henrik Bo

- Klubben har virkelig rykket sig meget siden. I dag ligger vi os tæt på den måde, som man gør tingene i større ligaer, konstaterer Julian Jakobsen, der ligesom en god rødvin blot ser ud til at blive bedre med alderen. 

At Julian Jakobsen har en stor aktie i den udvikling, som Aalborg Pirates har gennemgået på og udenfor isen er der ingen tvivl om, hvis man spørger Thomas Bjuring. 

- Aalborg Pirates' succes hviler på nogle grundpiller. Du kan nævne Ronny Larsen, Brandon Reid, Garth Murray og nogle vil måske også nævne mig, men du kan ikke glemme Julian Jakobsen. Han er en væsentlig faktor i den succes, som Pirates har oplevet de seneste år. 

Coronapause gjorde godt

Det kunne dog have set anderledes ud, for i de første år efter returen til Aalborg, var det et hårdt program, som Julian Jakobsen bød sig selv med ishockey og et job som finanselev i Sparekassen Danmark.

- Vi havde den her famøse corona. Inden den periode var jeg brugt. Det her med at tage en uddannelse, da jeg vendte hjem, var hårdt. Det kan jeg ligeså godt sige. Det hænger ikke sammen over tid. Det var nogle hårde år. Så fandt vi en løsning herinde i Sparekassen Danmark, hvor jeg lige kunne få lukket lidt vand ud af badekaret igen, for det var ellers ved at være godt fyldt, siger Julian Jakobsen.

- Arbejdet var nødt til at fylde meget i den periode. Vi fik også vores søn Arthur. Det kørte meget sådan; arbejde, hjem at være far, ud at spille ishockey. Og jeg var ikke god til at sige stop.

I dag er der dog helt optimale betingelser for Julian Jakobsen, der i langt højere grad kan balancere arbejdsliv og ishockeykarriere sammen med rollen som familiefar.

Julian Jakobsen har fundet den perfekte balance mellem job, ishockey og familie i en travl hverdag. Foto: Lars Pauli

- Nu har jeg fået chancen for at arbejde noget hjemmefra, og det har betydet, at jeg har været i stand til at lukke vand ud af badekarret i stedet for blot at lade det hele blive oversvømmet, som jeg var på vej til, inden corona ændrede det hele.

Faktisk ændrede coronanedlukningen tilbage i 2020 også på Julian Jakobsens muligheder for at komme tilbage i fysisk topform. Den form, der i dag er hele fundamentet for Julian Jakobsens dominans.

- VM blev aflyst, så jeg havde pludselig seks måneder at træne i. Der gav jeg den bare gas for at komme tilbage på toppen rent fysisk. Jeg havde haft nogle skavanker, men siden pausen har jeg været fysisk godt kørende. Det er ikke fordi, jeg er der tre timer inden de andre og tre timer efter de andre. Jeg er bare bevidst om, hvad det er for nogle ting, jeg skal gøre. Den viden gad jeg godt have haft, da jeg var 18-19 år, men om ikke andet hjælper den mig i dag.

Stolt landsholdsspiller

Tidligere på sæsonen annoncerede Julian Jakobsen, at han takker af på det danske landshold efter 206 kampe med løven på brystet. Det nyder Aalborg Pirates nu gavn af, for den ekstra måneds kampfri er væsentlig i den videre jagt på succes i Metalligaen. 

- Det har været hårdt. Det indrømmer jeg gerne. At tvinge sig selv til at gå i gang med træningen frem mod et VM er altid hårdt. Det er også derfor, det var nu jeg blev nødt til at tage en af de beslutninger, som jeg egentlig ikke har lyst til at tage. Hvis jeg skal holde niveau, så har jeg brug for den måneds ekstra pause, siger Julian Jakobsen, der i samme åndedrag understreger, at glæden ved at have repræsenteret Danmark har været enorm.

Julian Jakobsen ses her i aktion under VM på hjemmebane i 2018. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Du mødes to til fire gange om året. Der er bare et unikt sammenhold, og du får nogle venskaber for livet. Det er det, jeg kommer til at savne allermest, siger Pirates-kaptajnen, der har fået mange minder for livet sammen med det danske landshold.

- Der har været mange store oplevelser. OL var en kæmpe oplevelse. VM-kvartfinalen 2010 skal også nævnes. I Tjekkiet i 2015 havde vi et tyndt hold på papiret. Der havde vi mig, Morten Madsen og Nichlas Hardt i førstekæden, men sammenholdet på landsholdet kom virkelig til sin ret og gavn. Vi havde fire point inden den sidste kamp mod Slovenien, så vi var reddet. Det er en af mine største oplevelser til dato, siger Julian Jakobsen.

Familien i første række

Med udsigt til yderligere to sæsoner som Aalborg Pirates-spiller - måske endda tre - er tankerne om livet efter ishockey foreløbig sendt til icing.

- Selvfølgelig har familien været med på råd. Der har dog altid været stor opbakning på den front. Det er blevet nemmere i og med, at vores søn Arthur snart er 3,5. Der er en god balance på hjemmefronten, mellem vores respektive jobs og så i forhold til hockeyen. Så vi tager lige et par år mere, siger Julian Jakobsen. 

Netop sønnen Arthur på 3,5 har efterhånden helt styr på, hvad ishockey er for en størrelse.

- Han var med til pokalfinalen. Det var første gang, at han var med til en sen kamp, og han var flyvende. De sad et sted til at starte med. Jeg kunne ikke få øje på dem, og jeg tænkte, at de måske var taget hjem, fordi klokken var mange. Men efter kampen stod han ovre ved præmierne og havde en fest sammen med min kone Michelle, Oscar Drugges kone og deres søn på tre. Han ved godt, hvad der foregår, siger Julian Jakobsen, mens smilet stille og roligt bliver større i takt med, at han taler om sin familie. 

Der er en diametral modsætning mellem det stålsatte blik, der altid følger ham på isen, og det venlige imødekommende sindelag, der præger Julian Jakobsen, når man møder ham en formiddag i Sparekassen Danmarks afdeling på Budolfi Plads - hans anden hjemmebane. 

- Jeg er taknemmelig over, at jeg har fået muligheden for at arbejde i banken sideløbende med, at jeg spiller ishockey. 

- Det er så fedt, at jeg har to hold kollegaer. Der er også en fantastisk ånd her i afdelingen, så det er på mange måder det samme som i Pirates. Det er bare andre mennesker, og andre ting, vi snakker om her. Jeg nyder, at det ikke kun er ishockey og sport, siger Julian Jakobsen, der ikke regner med at skulle gå trænervejen, når karrieren som spiller slutter.

- Når den dag kommer, så skal jeg være noget mere far for min søn og noget mere ægtemand for min hustru, for jeg er meget væk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med at spille ishockey, men der er nogle ting, der ligger lige til højrebenet. Jeg kommer ikke til at vågne op dagen efter min sidste kamp og spørge mig selv, hvad der skal ske.

Blå bog

• Navn: Julian Jakobsen
• Alder: 35 år
• Beskæftigelse: Kaptajn hos Aalborg Pirates og kunderådgiver hos Sparekassen Danmark
• Civilstand: Gift med Michelle
• Børn: Arthur på 3
• Ishockeykarriere: 2004-2007 AaB Ishockey, 2007-2009 Odense Bulldogs, 2009-2012 Södertälje, 2012-1016 Hamburg Freezers, 2016- Aalborg Pirates
• Landsholdskarriere: 206 A-landskampe for Danmark, 12 VM-slutrunder og 1 OL-slutrunde.

VIS MERE