Henning Jensen fra Nørresundby blev i 1976 den første dansker nogensinde til at trække i den hvide Real Madrid-trøje, og ved sin død i 2017 blev han hyldet af 73.323 tilskuere med et minuts stilhed på Estadio Santiago Bernabéu inden Champions League-opgøret mod Borussia Dortmund. 

Her bar hjemmeholdets spillere sørgebind for at ære den nordjyske legende.

I den spritnye biografi "Henning Jensen - Helt i hvidt" udfolder journalist Niels Idskov en af vores største fodboldspilleres livshistorie.

Herunder kan du læse et kapitel fra bogen, der er udkommet på forlaget Turbine. 

Vi kommer ind i foråret 1972, hvor Henning Jensen fortsat løber rundt på Nørresundbys hold i den fjerdebedste række. 

Alligevel bliver han udtaget til landsholdet.

Smukke Henning og et håbløst hold

De bedste hjemlige spillere bliver løbende opkøbt af udenlandske klubber, og derudover tæres der år for år på den nationale selvtillid omkring fodboldlandsholdet. Den er ikke stor i begyndelsen af 70’erne, og det gælder også håbet om at kvalificere sig til OL 1972. ’Et håbløst hold’ kalder store dele af pressen den gruppe af hjemlige amatører, som landstræner Rudi Strittich arbejder med.

Ikke mindst i angrebet skiftes der jævnligt ud, og pludselig kommer turen til Henning Jensen. Han er en mand med selvtillid, og han udtaler, at han finder forberedelserne til den afgørende returkamp i Rumænien den 3. maj ganske gode. Selv om det eksempelvis er første gang, at han i front skal spille sammen med Peter Johansson fra Slagelse.

Nordjyden med den bare ene landskamp i ryggen er alene om optimismen. Til B.T. tipper 10 af de 11 danske spillere enten uafgjort 0-0 eller 1-1. Undtagelsen er Henning Jensen, der går efter en dansk 2-1-sejr.

"Som sædvanlig boede jeg i Bukarest sammen med Kristen Nygaard fra Fuglebakken i Aarhus, og vi havde meget at snakke om. Jeg tror sjældent, at et dansk hold har været så timet til en opgave som os", udtaler Henning Jensen i Mål.

Med en 2-1-sejr i ryggen fra det første møde i København med det rumænske landshold i efteråret 1971 er der da også små danske forhåbninger fra første fløjt i Bukarest. Selv om vejen til hjemmesejren ikke mindst gik over et klodset rumænsk selvmål.