Pokalmestrene slog AaB på marginalerne

I den første kvindeligakamp på Hornevej var det pokalmestrene fra FC Nordsjælland, der tog de tre point

Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Der var meget at bevise, da AaB’s kvinder lørdag mødte FC Nordsjælland. Her skulle man rejse sig igen efter en knusende debut i Gjensidige Kvindeligaen, hvor HB Køge slog nordjyderne stort.

Mod de forsvarende pokalmestre fra FC Nordsjælland måtte AaB dog se sig slået på marginalerne, da gæsterne vandt 2-0.

AaB lagde godt ud i den første hjemmekamp efter oprykningen til landets bedste række. Hjemmeholdet brød igennem til flere angreb mod et af landets mest storsatsende kvindefodboldhold.

Teknisk og pasningsmæssigt virkede aalborgenserne til at finde rytmen, mens FC Nordsjælland ikke lagde et stort pres på hjemmeholdet.

Men det blev aldrig helt målfarligt. Således blev nordjydernes bedste chance et langskud fra Cornelia Kramer, der strøg lige forbi overliggeren.

Efter 38 minutter kom nytilkomne Caroline Kehrer også godt igennem til en mulighed, da hun på en stikning endte i direkte duel med målmand Tatyane Santos. Men FC Nordsjællands sidste skanse afværgede.

Kort før pausen var det tæt på at blive til en nordsjællandske føring, da et velplaceret frispark blev sendt mod det lange hjørne. Men Line Andersen i AaB-målet formåede at skubbe bolden ud på stolpen og dermed holde måltavlen på lutter nuller.

Pokalvinderne brød dog den målløse periode, inden der blev fløjtet til pause. Dybt inde i overtiden af første halvleg kom Camilla Kur øverst på et indlæg fra siden og sendte bolden i nettet til 0-1 i Aalborg Øst.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kort inde i anden halvleg kom hjemmeholdet så til en dobbeltchance, men Santos i mål formåede at afværge. Derefter satte Nordsjælland et pres på kampen, mens de stod lidt længere tilbage på banen.

Dermed blev det svært for den nordjyske offensiv, da gang på gang blev standset, inden de nåede straffesparksfeltet. I den anden måtte Line Andersen gentagende gange gøre brug af handskerne i en række småchancer, som gæsterne kom frem til.

Drømmen om at vende kampen blev mere eller mindre slukket med ni minutter igen. Line Andersen afværgede et skud på mål, men Nordsjællands Laura Lilholm Petersen lå i rette position til at gøre det til 2-0 på riposten.

Med få minutter igen kom Caroline Kehrer igen godt igennem i dybden. Her formåede hun også at snyde Santos i gæsternes mål, men fra en snæver vinkel med en modspiller i ryggen kunne angriberen ikke lægge bolden i et frit net.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.