Frederikshavn Blackhawks

Pokaltriumf: Frederikshavn Blackhawks suveræne hos herrerne

Floorball-tronen tilhører i den grad det nordlige Vendsyssel

Foto: Rans Ravn

Foto: Rans Ravn

FLOORBALL:10 års tørke er slut i Frederikshavn, når det gælder pokaltitlen i floorball for herrer. Blackhawks besejrede søndag eftermiddag Copenhagen FC hele 8-3 i finalen, der blev spillet i Brønderslev Hallen.

Andreas Glad blev finalens helt store oplevelse, da frederikshavneren scorede seks af sit holds otte mål og desuden også blev noteret for en assist. Dermed er Blackhawks både forsvarende DM-vindere og aktuelle pokalvindere.

Andreas Glad - ustyrlig helt for Blackhawks. Foto: Hans Ravn

Andreas Glad - ustyrlig helt for Blackhawks. Foto: Hans Ravn

Der var blot spillet to minutter, da Blackhawks-fansene kunne juble første gang i finalen. Andreas Glad åbnede festen, og han lukkede også 1. periode med en scoring blot tre sekunder før tid.

I 2. periode skruede Frederikshavn yderligere op for blusset med scoringer fra Jonas Nordheim, Andreas Glad og Kasper Kajgaard, så føringen blev på 5-0. Copenhagen fik reduceret i powerplay, så de gik ind til 3. periode med et lille håb om det store comeback.

Jonas Nordheim i aktion i pokalfinalen. Foto: Hans Ravn

Jonas Nordheim i aktion i pokalfinalen. Foto: Hans Ravn

Det havde dog nok krævet, at københavnerne havde udnyttet det straffeslag, de fik i starten af sidste periode. I stedet kørte Blackhawks sejren hjem på yderligere tre scoringer af ustoppelige Andreas Glad. Han blev fuldt fortjent kåret til årets pokalfighter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst