overfald

Politiet forlænger Mason Greenwoods varetægtsfængsling

Mason Greenwood er mistænkt for at stå bag seksuelt overgreb, vold og dødstrusler, og han er fortsat fængslet.

FILES-FBL-ENG-PR-MAN UTD-GREENWOOD
FILES-FBL-ENG-PR-MAN UTD-GREENWOOD Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Manchester United-spilleren Mason Greenwood er muligvis i gang med at ødelægge sin egen fodboldkarriere.

Den 20-årige fodboldspiller blev anholdt søndag, og tirsdag meddeler Greater Manchester Police (GMP), at Greenwood forbliver i politiets varetægt som minimum frem til onsdag.

Greenwood er mistænkt for et seksuelt overgreb, vold og for dødstrusler mod en kvinde.

Den forslåede kvinde delte i weekenden en lydfil, en video og fotos af sig selv på det sociale medie Instagram, og hun anklagede Mason Greenwood for at stå bag.

Politiets efterforskning i sagen pågår fortsat, meddeler GMP.

Manchester United har suspenderet fodboldspilleren, mens sagen pågår. Klubben har understreget, at den tager afstand fra alle former for vold.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden