Sport

Portugiser bliver fjerde Forest-træner i sæsonen

Vitor Pereira overtager cheftrænerposten i Nottingham Forest, der tidligere på ugen fyrede Sean Dyche.

Vitor Pereira blev tidligere i sæsonen fyret i Wolverhampton. Nu er han udnævnt til ny cheftræner i Nottingham Forest, der tidligere på ugen fyrede Sean Dyche. (Arkivfoto).
Vitor Pereira blev tidligere i sæsonen fyret i Wolverhampton. Nu er han udnævnt til ny cheftræner i Nottingham Forest, der tidligere på ugen fyrede Sean Dyche. (Arkivfoto). Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Efter fyringen af cheftræner Sean Dyche har Nottingham Forest fundet afløseren.

Valget er faldet på portugisiske Vitor Pereira, skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Det er den fjerde Forest-manager i sæsonen. Nuno Espírito Santo havde styringen i starten af sæsonen, inden Ange Postecoglou nåede otte kampe som cheftræner.

Sean Dyche fik siden 16 kampe i spidsen for holdet, men blev i midtugen fyret efter et 0-0-resultat mod Premier Leagues bundprop, Wolverhampton.

57-årige Vitor Pereira blev i starten af november fyret som cheftræner i netop Wolverhampton, og han skal nu stå i spidsen for Forest i nedrykningskampen.

Han overtager et hold, der akkurat ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen på 17.-pladsen.

Pereira får i Forest en kontrakt, der gælder til sommeren 2027. Præcis som Dyche fik, da han blev udnævnt til cheftræner i klubben i oktober.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden