Aalborg Håndbold

Premiere: Aalborg Håndbold i fokus i ny podcast

Kom helt tæt på den storsatsende håndboldklub i podcasten GIGA, der mandag gik i luften med det første afsnit

Vært Claus Jensen har i premiereafsnittet af GIGA besøg af cheftræner Stefan Madsen (th.) og håndboldekspert Anders Thomsen.
Vært Claus Jensen har i premiereafsnittet af GIGA besøg af cheftræner Stefan Madsen (th.) og håndboldekspert Anders Thomsen. Foto: Martél Andersen

Opdateret 24. april 2024 kl. 15:15

Aalborg Håndbold står foran kulminationen på sæsonen, hvor de både jagter en tiltrængt DM-titel og succes i Champions League.

Samtidig lancerer Det Nordjyske Mediehus en ny podcast med den storsatsende aalborgensiske håndboldklub i fokus.

Den første episode af GIGA - en podcast om Aalborg Håndbold er mandag sendt ud i cyberspace.

Sportsredaktør Claus Jensen er vært, og han har i premiereafsnittet besøg af klubbens cheftræner, Stefan Madsen, samt håndboldekspert Anders Thomsen.

GIGA er en ny podcast om Aalborg Håndbold fra Det Nordjyske Mediehus.  Foto: Martél Andersen

De tager temperaturen på guldjagten og diskuterer, om Aalborg Håndbold er rustet til at slå storklubben Veszprem i Champions League. 

Den tyske stjerne Juri Knorr er også på dagsordenen, for han er udset til at skulle afløse Mikkel Hansen. Men hvad kan han bidrage med i Aalborg, og er han den million euro værd, som rygtebørsen siger?

Desuden er kontraktforlængelsen med Martin Larsen , der har mødt stor negativitet, til debat i udsendelsen.

Du finder GIGA der, hvor du normalt lytter til dine podcast (Apple, Spotify, m.fl.), ligesom du kan lytte til udsendelsen lige her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden