Fodbold

Rams afværger utroligt Buccaneers-comeback i sidste sekund

Super Bowl-mestrene Tampa Bay Buccaneers taber 27-30 til Los Angeles Rams i NFL og er ude af slutspillet.

NFL: NFC Divisional Round-Los Angeles Rams at Tampa Bay Buccaneers
NFL: NFC Divisional Round-Los Angeles Rams at Tampa Bay Buccaneers Kim Klement/Ritzau Scanpix

Tom Brady og de regerende Super Bowl-mestre fra Tampa Bay Buccaneers får ikke mulighed for at forsvare sidste sæsons titel i NFL.

Det står klart, efter at holdet natten til mandag dansk tid blev sendt ud af slutspillet med et nederlag til Los Angeles Rams på 27-30.

På Raymond James Stadium i Tampa, Florida, blev publikum vidne til et højdramatisk opgør, hvor Rams' kicker Matt Gay sikrede sejren til udeholdet, da han med kampens sidste spark sendte et field goal ind mellem målstolperne.

Tampa Bay Buccaneers var ellers tæt på at fuldføre et vanvittigt comeback, da holdet i fjerde quarter formåede at udligne til 27-27 efter at have været nede med 3-27.

Sejren betyder, at Los Angeles Rams avancerer til mesterskabskampen i NFC-divisionen. Det svarer til en semifinale i slutspillet.

Her skal holdet op imod San Francisco 49'ers, og vinderen af den kamp går videre til Super Bowl.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden