Randers snyder OB med to hurtige mål og sikrer point

To hurtige mål sent i anden halvleg sørgede for, at Randers FC tog point mod OB på hjemmebane.

Randers scorede to hurtige kasser og fik 2-2 mod OB. <i>Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix</i>

Randers scorede to hurtige kasser og fik 2-2 mod OB. Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det lignede længe, at Randers FC manglede den nødvendige skarphed foran mål.

Men et stort pres og mange forsøg betød, at kronjyderne til sidst sikrede sig 2-2 mod OB på Cepheus Park i Superligaens anden spillerunde søndag.

Den første halve time lignede det en kedelig affære, hvor hjemmeholdet startede bedst. Et langskudsmål fra OB-angriberen Bashkim Kadrii åbnede kampen, og begge hold kom tættere på mål.

Især efter at være kommet bagud, skruede Randers op for tempoet foran modstanderens felt. Et enormt pres mod kampens slutning sikrede et enkelt point til Randers, da hjemmeholdet scorede to mål på to minutter.

Med resultatet er Randers på to point efter sæsonens første to kampe, mens OB sikrer sig sæsonens første point.

Bashkim Kadrii tangerede sidste sæsons måltotal, da han med et hårdt og fladt langskud sendte bolden i mål ved den ene stolpe i kampens 29. minut for OB.

Kort før pausen kunne kantspilleren Charly Horneman på en kontra sikkert gøre det til 2-0 til OB.

Randers var tæt på at reducere, da angriberen Stephen Odey sendte bolden på stolpen i det 58. minut.

Et tungt pres i anden halvleg resulterede endelig i et mål til hjemmeholdet, da angriberen Marvin Egho reducerede til 1-2 efter 75 minutter.

Blot to minutter senere udlignede angriberen Filip Bundgaard Kristensen for hjemmeholdet.

Med det tunge pres havde Randers FC reelt mulighederne for at tage alle tre point, men kampen blev fløjtet af, uden holdet fik udnyttet de sidste chancer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.