Rasmus Falk: Jeg vil gerne spille Dortmund-kampen om

FC København traf forkerte beslutninger og lavede for mange fejl mod Dortmund, mener Rasmus Falk.

Rasmus Falk var ærgerlig over 0-3-nederlaget til Dortmund i tirsdagens Champions League-kamp. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Rasmus Falk var ærgerlig over 0-3-nederlaget til Dortmund i tirsdagens Champions League-kamp. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Falk stod med den værste følelse i kroppen efter FC Københavns 0-3-nederlag til Borussia Dortmund i Champions League.

Midtbanespilleren ville nemlig gerne spole tiden tilbage og spille en bedre kamp mod det tyske hold, som i perioder udspillede FCK.

- Jeg havde ikke håbet, at der var så stor forskel, som der var. Jeg har en følelse af, at jeg rigtig gerne vil spille kampen om. Det er den værste følelse, man kan have som fodboldspiller.

- Jeg tror meget på vores hold. Jeg tror, vi kunne have spillet en meget klogere kamp, siger Falk.

FCK mistede ofte bolden for nemt ved at sparke langt, og der var også mange fejlafleveringer.

- Det er en tam fornemmelse, må jeg indrømme. Jeg synes, vi kunne have spillet klogere og bedre, end vi gjorde.

- De var dygtige, og det var i perioder måske lidt et tempochok, vi fik. Det skal vi vænne os til hurtigt, siger Falk.

Han efterlyser bedre beslutninger, mere kvalitet i spillet og større ro med bolden.

- Hvis vi ikke havde gået så meget efter en vinderbold og ikke havde spillet de meningsløse bolde, så tror jeg, vi kunne have forsvaret os bedre. Så vi skal lære hurtigt, siger Falk.

FCK-træner Jess Thorup var irriteret over de fejl, som holdet begik mod tyskerne.

- Vores fejl blev straffet prompte. Vi skal lære hurtigt, for vi står midt i det nu. Vi skal adaptere hurtigst muligt til det niveau, vi møder.

- Vi ramte ikke 100 procent det niveau, som vi gerne ville. Der er i hvert fald et stykke vej op til Dortmunds niveau, siger Thorup.

FCK's næste kamp er mod Sevilla på onsdag i næste uge i Parken.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.