Sport

RB Leipzig-fans hylder Yussuf Poulsen med kæmpe tifo

Yussuf Poulsen blev lørdag hyldet før besøg hos sin tidligere klub RB Leipzig.

RB Leipzig-fansene hyldede lørdag sin tidligere profil med manér før kampen mod Hamburger SV.
RB Leipzig-fansene hyldede lørdag sin tidligere profil med manér før kampen mod Hamburger SV. Annegret Hilse/Reuters

Yussuf Poulsen startede ude, men var alligevel hovedperson før lørdagens opgør mellem RB Leipzig og Hamburger SV.

I sin første kamp tilbage hos sin tidligere klub siden skiftet til HSV blev den 31-årige dansker således hyldet med blandt andet en kæmpe tifo.

Den bestod blandt andet af billeder, som fans havde taget med angriberen gennem årene.

Poulsen tog i 2013 fra Lyngby Boldklub til RB Leipzig, som dengang spillede i den tredjebedste række.

I løbet af 12 år blev det til 425 kampe, hvilket er rekord i klubben.

På rejsen fra tredje klasse til toppen af Bundesligaen og Champions League-deltagelse scorede han 95 gange inden afskeden i sommer.

I HSV er den rutinerede dansker blev anfører. Men på banen har han endnu ikke bidraget med det store på grund blandt andet en skade.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden