Real Madrid pligtsejrer over upåagtede Alaves
Med en god anden halvleg satte Real Madrid tre nye point på kontoen, da Alaves var på besøg.
Real Madrid flirtede med en fiasko, men satte til sidst tingene på plads, da Alaves besøgte Santiago Bernabeu lørdag aften.
Alaves, som ligger næstsidst i La Liga, holdt sig inde i kampen i en times tid. Men så tog Real Madrid fat og sikrede en pligtsejr på 3-0.
Det giver hovedstadsklubben 57 point for 25 kampe på tabellens førsteplads. Der er syv point ned til Sevilla på andenpladsen, som har spillet en kamp færre.
Det var Marco Asensio, der efter lidt over en times spil brød dødvandet og sendte Real Madrid på vinderkurs. Derefter så godt som lukkede Vinicius Junior kampen med sit mål til 2-0.
Det blev den endegyldigt, da Karim Benzema scorede til 3-0 på straffespark, lige efter at kampuret havde rundet de 90 minutter.
Tidligere lørdag vandt Atlético Madrid på udebane 3-0 over Osasuna. Atlético har 42 point på fjerdepladsen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.