Sport

Real Madrid sender brasiliansk stjernefrø på lån i Lyon

19-årige Endrick blev hentet dyrt i Palmeiras sidste år, men nu sendes han på leje i franske Lyon.

Endrick kom til Real Madrid sidste sommer, men skal nu have mere erfaring på seniorniveau i franske Lyon. (Arkivfoto).
Endrick kom til Real Madrid sidste sommer, men skal nu have mere erfaring på seniorniveau i franske Lyon. (Arkivfoto). Afp7 Vía Europa Press/Ritzau Scanpix

I håbet om at få forløst det store potentiale har Real Madrid sendt 19-årige Endrick på græs i franske Lyon.

Her skal brasilianeren tørne ud på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Det skriver Lyon på klubbens hjemmeside.

Franskmændene oplyser, at klubben betaler op mod en million euro for den korte lejeaftale.

Forventningerne var skyhøje, da Endrick tog skridtet til europæisk fodbold sidste sommer.

Her slog Real Madrid til og betalte en stor sum penge for at slå kløerne i stortalentet Endrick, der kom til fra Palmeiras i hjemlandet.

Han debuterede i den bedste brasilianske række som bare 16-årig, men offensivkometen har ikke formået at bide sig fast i Madrid efter det store skifte.

40 kampe er det samlet set blevet til for madrilenerne, mens Endrick har nettet syv gange.

For det brasilianske landshold har han 14 kampe under bæltet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden