retsforfølgelse

Ronaldo risikerer straf for telefonangreb

Fodboldforbundet undersøger, om Ronaldo skal straffes for at slå en telefon ud af hånden på en 14-årig dreng.

0-1-nederlaget til Everton i april fik Ronaldo til at fatningen i minutterne efter kampen.
0-1-nederlaget til Everton i april fik Ronaldo til at fatningen i minutterne efter kampen. Phil Noble/Reuters

Cristiano Ronaldo er blevet sigtet for "upassende adfærd" mod en ung fan efter en kamp mod Everton i sidste sæson.

Englands Fodboldforbund (FA) er i gang med at efterforske en episode, hvor den portugisiske verdensstjerne mistede fatningen i minutterne efter et 0-1-nederlag til Everton på Goodison Park.

- Cristiano Ronaldo er blevet sigtet for brud på FA's regel E3 i forbindelse med en hændelse, der fandt sted efter Manchester Uniteds Premier League-kamp mod Everton til lørdag 9. april 2022, skriver FA ifølge Reuters i en meddelelse.

- Påstanden er, at angriberens opførsel efter sidste fløjt var upassende og/eller voldelig, lyder det videre.

Videooptagelser af episoden har floreret på internettet. Her ser man Ronaldo slå en mobiltelefon ud af hånden på en dreng, mens Manchester United-spilleren er vej ind i spillertunnellen.

Moderen til den 14-årige dreng har oplyst, at han slog hånden, ligesom telefonens skærm blev smadret.

I august gik politiet i Liverpool også ind i sagen og undersøgte blandt andet, om der havde fundet legemsbeskadigelse sted. Ronaldo slap dog med en advarsel.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden