Sport

Russer henviser dansker til sølvmedalje ved EM i banecykling

Robin Skivild tog sølv i individuelt forfølgelsesløb ved EM i Konya efter nederlag til russer i finalen.

Robin Skivild rejser fra EM i tyrkiske Konya med mindst to medaljer. (Arkivfoto).
Robin Skivild rejser fra EM i tyrkiske Konya med mindst to medaljer. (Arkivfoto). Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Robin Skivild var to sekunder fra en EM-guldmedalje i individuelt forfølgelsesløb ved EM i banecykling i Tyrkiet.

I finalen tabte den 24-årige dansker til russeren Lev Gonov og måtte derfor nøjes med sølv.

Den supplerer den guldmedalje i 4000 meter holdforfølgelse, som Skivild var med til at køre hjem ved at deltage på det danske hold i indledende heat, inden han blev afløst af Tobias Aagaard i semifinalen og finalen.

Skivild startede fint i finalen mod Gonov, men efter et par omgange kom russeren lidt foran, og efter to kilometer var forspringet vokset til omkring et sekund.

Tendensen ændrede sig ikke, og i mål var Gonov lidt mere end to sekunder bedre end Skivild.

Skivild har mulighed for at øge sin medaljehøst, når han senere på ugen stiller til start i parløb med veteranen Lasse Norman.

Tirsdag stillede også Tobias Aagaard til start i en finale.

I disciplinen scratch var danskeren blandt favoritterne, men han gik akkurat glip af en medalje og blev nummer fire i et løb, hvor schweiziske Alex Vogel triumferede.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden