Sport

Sådan kommer Danmark til VM via playoff

Danmark skal spille playoffkampe til marts om en VM-billet, og Sverige kan blive første modstander.

Pierre-Emile Højbjerg og holdkammeraterne klarede ikke paragrafferne i Skotland og må ud i playoffkampe.
Pierre-Emile Højbjerg og holdkammeraterne klarede ikke paragrafferne i Skotland og må ud i playoffkampe. Lee Smith/Ritzau Scanpix

Det endte med en gedigen skuffelse i Skotland for det danske fodboldlandshold. Et nederlag på 2-4 i Glasgow betød, at Skotland løb med den direkte VM-billet.

Derfor må Danmark kigge med, når der torsdag klokken 13.00 trækkes lod til playoffkampene til foråret, hvor fire VM-billetter er på spil.

Danmark bliver seedet i øverste lag blandt de 16 playoff-deltagere, hvilket er en markant fordel.

De fire topseedede hold undgår således hinanden og er desuden garanteret hjemmebane i den første af to playoffkampe.

Danmark kan i semifinalen møde enten Rumænien, Sverige, Nordmakedonien eller Nordirland.

16 hold dyster om fire VM-billetter i den europæiske playoff. Herunder følger overblikket.

Sådan afvikles playoff:

* De 16 hold fordeles på fire miniturneringer med hver én VM-billet på spil. Lodtrækningen hertil er torsdag den 20. november klokken 13.00 i Fifas hovedkvarter i Zürich.

* Holdene fra seedningslag et og to spiller 26. marts hjemme mod holdene fra seedningslag tre og fire i semifinalerne.

* Vinderne af semifinalerne mødes 31. marts i én kamp om en VM-billet. Den forudgående lodtrækning 20. november afgør, hvem der har hjemmebanefordel i finalen.

Deltagerne i playoff:

* 12 toere fra VM-kvalifikationens gruppespil bliver seedet ud fra verdensranglisten i seedningslag et, to og tre.

Danmark bliver altså seedet i første lag og får en modstander fra seedningslag fire, der udgøres af nationer, der er kvalificeret til playoff via Nations League.

Her er de fire lag:

* Lag 1: Italien, Ukraine, Tyrkiet, Danmark.

* Lag 2: Polen, Wales, Tjekkiet, Slovakiet.

* Lag 3: Irland, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo.

* Lag 4: Rumænien, Sverige, Nordmakedonien og Nordirland.

Kilde: Uefa.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden