Sæsonfinalen i badminton får med kort varsel ny vært

Kina skal alligevel ikke være vært for sæsonfinalen i badminton, der er rykket til Thailand og en uge frem.

Viktor Axelsen stiller op ved sæsonfinalen i Thailand som forsvarende mester. Billedet her er fra sejren i 2021. <i>Dita Alangkara/Ritzau Scanpix</i>

Viktor Axelsen stiller op ved sæsonfinalen i Thailand som forsvarende mester. Billedet her er fra sejren i 2021. Dita Alangkara/Ritzau Scanpix

Hvis badmintonspillere rundtom i verden har booket flybilletter til Kina i den tro, at de skulle til sæsonfinalen i december, kan de godt begynde at ansøge om refundering.

Årets afsluttende turnering skal alligevel ikke afvikles i Guangzhou, meddeler Det Internationale Badmintonforbund på sin hjemmeside.

Som så mange andre sportsbegivenheder i Kina er den blevet sløjfet med henvisning til udfordringer med coronapandemien.

I stedet skal den afvikles i Thailand, og som om det ikke var nok, er den blevet flyttet en uge frem.

Nu spilles den fra 7. til 11. december i stedet for fra 14. til 18. december som oprindeligt planlagt.

Datoerne ændres, fordi Nimibutr Arena i Bangkok ikke er tilgængelig i den oprindelige periode, der var afsat til turneringen.

Efter denne uges Australian Open står det endeligt klart, hvem der får adgang til sæsonfinalen. Badmintonforbundet offentliggør listen over deltagere 22. november.

Danmark er løbet med sejren i herresingle de seneste to år. I 2020-finalen, der først blev afholdt sidste år, vandt Anders Antonsen, mens Viktor Axelsen strøg til tops i sæsonfinalen for 2021.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kendt kok skal i retten: Her er tiltalen
Luk