Sport

Schmeichel og Celtic fejler stort hos bundhold

Celtic er fem point efter Hearts efter et overraskende 0-2-nederlag i Dundee.

Kasper Schmeichel og Celtic har oplevet flere skuffelser i starten af sæsonen. (Arkivfoto).
Kasper Schmeichel og Celtic har oplevet flere skuffelser i starten af sæsonen. (Arkivfoto). Scott Heppell/Reuters

Landsholdskeeper Kasper Schmeichel indkasserede søndag to mål og tabte sammen med Celtic meget overraskende 0-2 hos bundholdet Dundee FC.

Det var Glasgow-mandskabets første liganederlag siden starten af april, men langtfra eneste skuffelse i denne sæson.

Blandt andet er det også blevet til 0-2 mod Braga i Europa League og uafgjort hjemme mod Hibernian i de seneste uger.

I august røg man ud af Champions League efter samlet 0-1 mod Kairat fra Kasakhstan.

Nedturene har skabt et akut behov for point i Europa League for manager Brendan Rogers og hans mandskab samt et meget uvant hul op til det øverste hold i den skotske ligatabel.

Da rivalen Rangers FC slingrer endnu mere, er Hearts i stedet førerhold med 22 point for otte kampe. Det er fem mere end Celtic.

Schmeichel var ikke direkte involveret i søndagens to Dundee-træffere, men han fyldte omvendt heller ikke meget, da Clark Robertson efter godt et kvarter headede et hjørnespark i nettet, eller lige før pausen da et fladt indlæg udløste et selvmål.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden