Møllgaard: Vi måtte lige kigge hinanden i øjnene

Det var et par meget stolte Aalborg-ambassadører, der kunne gøre status efter den hæsblæsende sejr over PSG

Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

HÅNDBOLD:Aalborg skrev dansk håndboldhistorie, da man blev det første danske hold, der kvalificerede sig til Champions League-finalen i Final 4-formatet, da man forlængede PSG's Champions League-forbandelse med en 35-33 sejr i lørdagens semifinale.

Da træner Stefan Madsen efterfølgende skulle gøre status, var han ikke overraskende ved at revne af stolthed.

- Det er en voldsom fornemmelse og glæde, der strømmer gennem kroppen. Det er bare en fantastisk gruppe mennesker, der arbejder sammen her. Det er det, som har skabt det her historiske resultat, siger Stefan Madsen.

Se billeder nederst i artiklen

Han havde været part i en kamp, der længe så ud til at ligge bedst til Paris SG, men som en anden korkprop nægtede Aalborg Håndbold at gå til bunds, og til slut var det Paris' finaledrømme, der kuldsejlede, mens Aalborg sejlede videre på den fantastiske færd, der nu har bragt holdet i Champions League-finalen.

- Da vi var bagud med 8-11 i første halvleg så vi lige hinanden i øjnene. På det tidspunkt havde vi slet ikke ramt niveauet, og PSG havde spillet godt, så vi vidste, at det her kunne vi vinde, siger Henrik Møllgaard.

Selv ikke nede med fem mål kort inde i anden halvleg gav Aalborg op. Tværtimod slog de tilbage som en trodsig teenager, der ikke tager et nej fra sine bedrevidende forældre for gode varer. Alle de negative forudsigelser og de bange anelser om et Aalborg-hold, der havde nået sin overligger blev gjort til skamme, da Aalborg leverede et historisk comeback.

- Det her handlede meget om, at vi skulle smide de nerver, der prægede det første minutter for os. Det var vist ret tydeligt, at vi var lidt hæmmet i kampens indledning, siger Stefan Madsen.

Mens han og Henrik Møllgaard som det mest naturlige i verden kunne stille op til en Colgate-reklame på det efterfølgende pressemøde, var humøret anderledes nede hos den tabende part. PSG og Henrik Toft Hansen var også tilstede på pressemødet, hvor det krævede sin mand at finde de rette ord til at forklare den franske CL-forbandelse.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Selv da vi var foran med fem mål, vidste vi godt, at det ville blive svært, for Aalborg er et godt hold, og jeg kan ikke sige så meget andet, end at det var fortjent, at Aalborg vandt, siger Henrik Toft Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.