Se billederne: Thisted-træner blev sænket i sin debutkamp

Bo Zinck, der er ny cheftræner for Thisted FC, fik ikke den ønskede start, da han så sit hold tabe med 0-1 til Skive

Det var en bekymret Bo Zinck, som fredag aften så Thisted FC tabe til Skive i cheftrænerens første kamp siden sit comeback. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Det var en bekymret Bo Zinck, som fredag aften så Thisted FC tabe til Skive i cheftrænerens første kamp siden sit comeback. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

FODBOLD:Der var lagt op til en stor fodboldaften i Thisted, da 2. divisionsholdet tog imod Skive IK i forårsdebuten. Sponsorloungen var fyldt til bristepunktet, mens de altid forventningsfulde thyboer i stor stil havde fundet vej til Lerpyttervej på trods af det råkolde forårsvejr, som dannede rammen om kampen.

Selvom det næsten var fire måneder siden nordvestjyderne senest havde været i aktion, så var der en ting, som overskyggede, at fodbolden var begyndt at rulle igen.

Thisted FC havde i vinterpausen fyret Bo Thomsen og hentet en gammel, succesfuld kending til klubben. Bo Zinck var hentet tilbage til Thisted, som han stod i spidsen for i i to år frem til 2017.

Men det blev ikke til det storslåede comeback, som thyboerne og Bo Zinck drømte om, da gæsterne hjemtog en 1-0-sejr.

- Jeg synes, vi startede rigtig dårligt. Vi virkede nervøse og anspændte. De scorede lidt ud af det blå, men kom lidt bedre med. På trods af det gav vi stadig store chancer væk, hvor særligt vores clearinger var katastrofale.

- Det er ærgerligt, at vi fik to mål annulleret for offside, for som jeg så det, så virkede det ikke til, at flaget skulle i vejret på den ene. I anden halvleg var det en helt lige kamp. Vi fik lagt det tryk, som vi skulle, og det var jeg tilfreds med, men det er ikke godt nok, at vi ikke fik scoret. Kvaliteten i afslutningerne var for lav, og der må vi jo så bare forsøge at blive mere effektive, lyder det fra Bo Zinck.

Thisted FC havde det svært mod Skive, som bragte sig foran 1-0 efter 10 minutter. Hjemmeholdets højre forsvarsside blev spillet tynde, og så var det bare en formsag for Mathias Gertsen at prikke bolden forbi Andreas Raahauge i Thisted-målet.

Skives Mathias Gertsen afgjorde kampen efter bare 10 minutter, da han udplacerede Thisted-målmanden Andreas Raahauge. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Skives Mathias Gertsen afgjorde kampen efter bare 10 minutter, da han udplacerede Thisted-målmanden Andreas Raahauge. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Værterne tog herefter kontrollen på bolden og fik to gange fundet vejen til netmaskerne, men begge gange fløjtede kampens dommer for offside med store udbrud til følge for personer med tilhørsforhold til Thisted FC.

Efter en halv time kom udeholdets Mostafa Maarouf frem til et stort tilbud, da han tacklede sig igennem hjemmeholdets forsvar og kunne finde sig en position lige foran Thisteds målmand. Men Andreas Raahauge fik afvist skuddet på bedste Manuel Neuer manér ved at storme ud mod afslutningen.

Kort før pausen var Mathias Gertsen ved at gøre sig til dobbelt målscorer. Skive-spilleren lavede et dårligt indlæg, som var langt fra at finde en modstander, men bolden var til gengæld tæt på at finde målnettet, da den sejlede ned mod bagerste opstander og tog et heldigt udspring set med Thisted-briller.

Thisted FC - Skive IK 0- (0-1)

Mål: 0-1 Mathias Gertsen (10. minut)

Startopstilling TFC (4-4-2): Andreas Raahauge - Laus Nielsen (Mathias Myrthue, 81. minut) , Jeppe Svenningsen, Laurits Bust Sørensen, Emil Lagergaard (Mathias Andersen, 81. minut) - Frederiks Sloth, Asger Bust Sørensen, Gloire Rutikanga (Mads Stefansen, 57. minut), Antonio Jose Bustamente - Yao Dieudonne, Mikkel Agger

Advarsler: Sebastian Denius (39. minut), Gloire Rutikanga (45. minut), Mikkel Agger (76. minut), Mathias Gertsen (81. minut)

Tilskuere: 452

Hjemmeholdet havde svært ved at kreere det helt store lige efter pausen. Yao Dieudonne og Frederik Sloth var hver især tættest på, men fik ikke for alvor udfordret Anders Nørgaard i Skives mål.

Thisted forsøgte i slutfasen at presse på, men problemerne med at skabe den afgørende mulighed fortsatte gennem anden halvdel af kampen. Bortset fra et par nærgående dødbolde fik værterne ikke skabt noget nævneværdigt.

Thisteds farlige angrebsduo Yao Dieudonne og Mikkel Agger, der tilsammen har scoret 19 mål i 2. division, havde det svært mod Skive. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Thisteds farlige angrebsduo Yao Dieudonne og Mikkel Agger, der tilsammen har scoret 19 mål i 2. division, havde det svært mod Skive. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Med nederlaget i Bo Zincks debutkamp ser mulighederne for oprykning til 1. division nu pludselig særdeles vanskeligt ud.

Thisted har fem point op til Hillerød på andenpladsen med fire kampe igen, men sjællænderne har også en kamp i baghånden.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.