EH Aalborg

Se billederne: EH Aalborg sikrer sig andenpladsen efter tæt kamp

Det blev noget mere tæt, end hvad EH Aalborg havde håbet på - som dog lykkedes med at få de to point

EH Aalborg mødte skærtorsdag Hadsten i kvindernes 1. division i håndbold. Foto: Henrik Louis
EH Aalborg mødte skærtorsdag Hadsten i kvindernes 1. division i håndbold. Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 23:14

HÅNDBOLD: EH Aalborg var skærtorsdag værter for et opgør hjemme i Nørresundby mod EH Hadsten.

Mod slutningen af kampen, blev det hele noget mere tæt, end hvad EH Aalborg havde håbet på.

Gæsterne fra Hadsten fik nemlig halet ind, men EH Aalborg kunne hjemtage en sejr på 29-27.

Pausestillingen lød på 15-13 i hjemmeholdets favør. Det skyldes især en stærkt spillende Frida Høgaard Nielsen, der stod for omtrent halvdelen af samtlige hjemmeholdets mål i den første halvleg. Således bragede Høgaard Nielsen syv mål ind mellem stængerne. Eneste misser var et brændt straffekast efter 21 minutters spil.

Og de fornemme takter fortsatte i løbet af anden halvleg, hvor håndboldkvinderne fra Favrskov Kommune blev sat på plads.

20-14 stod der på måltavlen efter 40 minutters spil, hvorfor gæsterne valgte at foretage en time-out.

Effekten heraf blev dog blot et kortvarigt lykketræf, for EH Hadsten scorede to gange, inden hjemmeholdet igen kørte ufortrødent videre.

Værternes føring på 22-16 krympede ind til 22-19, og så var det aalborgensernes tur til at holde en time-out.

Fundamentet for sejren var dog fæstnet solidt på halgulvet i Nørresundby, og det lykkedes ikke udeholdet at komme tilnærmelsesvist tæt nok på til at kunne udgøre en reel trussel.

29-27 blev udfaldet i aalborgensernes favør denne skærtorsdag.

Dermed er EH Aalborg nu sikre på at slutte på en andenplads i ligaen. Her jagter håndboldkvinderne oprykning til landets fornemmeste liga, Bambusa Kvindeligaen.

EH Aalborg - EH Hadsten

Stilling: 29-27 (15-13)

Stillinger undervejs: 3-0, 8-5, 13-9, 14-13, 17-13, 20-14, 20-16, 22-16, 23-19, 24-21, 26-22, 29-27

Udvisninger: EH Aalborg 1, EH Hadsten 3

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden