Se billederne: Guldkampen glippede for nordjyder

Semifinalen blev endestationen for B75

Peter Svenningsen sikrede B75 den eneste sejr i tirsdagens opgør mod Næstved. Foto: Lars Pauli

Peter Svenningsen sikrede B75 den eneste sejr i tirsdagens opgør mod Næstved. Foto: Lars Pauli

BORDTENNIS:B75 fra Hirtshals må opgive drømmen om at spille om DM-guld i denne sæson i landets bedste bordtennisrække.

Tirsdag blev det til et 1-5-nederlag til Næstved på hjemmebane, og da sjællænderne også vandt den første semifinale med samme cifre har de sikret sig finalepladsen. Der spilles bedst af tre kampe i semifinaleserien.

Se masser af billeder fra kampen nederst i artiklen.

Det blev for alvor op ad bakke for B75, da nordjyderne tabte tirsdagens første tre kampe. Kamil Dziadek åbnede med et klart nederlag til Magnus Månsson, mens Eric Marc Glod efterfølgende trak det korteste strå i en femsætsduel mod Tomas Koldas.

Efterfølgende var Johan Barius til gengæld ikke i nærheden af at kunne true Næstveds Hampus Söderlund, der vandt deres indbyrdes opgør med sætcifrene 3-0.

Peter Svenningsen gav dog B75 nyt håb om et comeback, da han med en tresætssejr over Radim Bako fik reduceret til 1-3, men den sejr blev nordjydernes eneste tirsdag aften.

Opgøret blev nemlig afgjort til Næstveds fordel, da både Hampus Söderlund og Tomas Koldas vandt deres kampe over henholdsvis Eric Marc Glod og Johan Barius med sætcifrene 3-1.

I finalen skal Næstved møde Roskilde, der vandt over Virum efter to kampe. De to tabende semifinalister får begge tildelt bronzemedaljer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.