Se højdepunkter: Aalborg Pirates manglede overskud og kom for sent i gang

Vicekaptajn Lasse Bo Knudsen lader sig ikke slå ud af nedtur ved Continental Cup som optakt til slutspillet

Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Tingene gik ikke Aalborg Pirates' vej, da de i weekenden var værter for den europæiske Continental Cup. Lørdagens 0-4-dukkert mod Krakow blev søndag aften fulgt op af et 1-4-nederlag til Saryarka Karaganda fra Kasakhstan.

- Vi havde ikke ret meget at skyde med, og det viste både præstationerne og resultaterne, erkender viceanfører Lasse Bo Knudsen.

Se højdepunkter fra søndagens kamp nederst i artiklen

Søndag aften sad seks store profiler uden for holdet på grund af skader og andre omstændigheder, og det kunne ses på niveauet hos et slidt Aalborg Pirates-mandskab.

- Vi fik lidt vinger af at score et reduceringsmål i 3. periode, men generelt lignede det, at vi gik ind til kampen med tankerne rettet mod det vigtige slutspil, der venter allerede om fem dage, siger Lasse Bo Knudsen.

Kvartfinaleserien (bedst af syv kampe) mod Herlev Eagles begynder på fredag, og nederlagene ved Continental Cup får ikke vicekaptajnen til at vakle i sin tro på holdet.

- Jeg synes faktisk, at vi står godt før slutspillet. Forhåbentlig får vi et par mand tilbage, som kan hjælpe os lidt med bredden. Den her weekends resultater skal børste hurtigt af skuldrene og komme videre. For den evne skal man også have i et slutspil, vor der er kamp nærmest hver anden dag, pointerer Lasse Bo Knudsen.

Tirsdag runder Aalborg Pirates grundspillet af med en ubetydelig kamp ude mod Odense Bulldogs,

- Vi skal ikke have flere skader, men det er samtidig vigtigt, at vi finder en god følelse i spillet frem mod fredag, slutter vicekaptajnen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.