Se bizart mål fra AaB-kamp: Scorer fra 65 meter
Det to superligaklubber mødtes mandag i Future Cuppen, hvor fokus var på klubbernes talenter, og vi livestreamede opgøret
Opdateret 20. februar 2023 kl. 18:01
AALBORG: Superligaforåret er allerede skudt i gang, og mandag 20. februar blev reserveholdsturneringen genoptaget - den, der nu kaldes Future Cuppen - ligeledes. Her tørnede AaB på hjemmebane sammen med AC Horsens.
Vi livestreamede mandagens opgør direkte fra Gistrup Idrætscenter. Sportsjournalist Simon Ydesen fra Det Nordjyske Mediehus kommenterede opgøret.
Kampen endte 1-0 til AC Horsens, og her kan du se scoringen, der blev sat ind af Aron Sigudarson i en situation, hvor keeper Nico Mantl ikke ser helt heldig ud.
Du kan se eller gense kampen i denne artikel.
Klubberne havde dog også mulighed for at sende en lille håndfuld af de rutinerede kræfter i kamp, og her pegede pilen hos AaB på back-duoen Kristoffer Pallesen og Jakob Ahlmann, der slet ikke fik spilletid i forårspremieren mod AGF.
Men det var dog blot Pallesen, der havde fundet vej til startopstillingen mod AC Horsens. AaB stillede følgende hold:
Nico Mantl - Kristoffer Pallesen, Lars Kramer, Jacob Buus, Emil Nymann - Sebastian Otoa, Mads Bomholt, Oliver Ross - Allan Sousa, Anosike Ementa, Younes Bakiz.
AaB spillede i efteråret tre kampe i Future Cuppen, hvor de slog Randers FC og FC Midtjylland, mens FC Nordsjællands talentfabrik til gengæld var for stor en mundfuld.