motorløb

Sebastian Vettel får corona før sæsonpremiere i Formel 1

Tidligere verdensmester Sebastian Vettel misser årets første grandprix. Nico Hülkenberg overtager hans plads.

Det bliver ikke Sebastian Vettel, som kommer til at sidde i Aston Martin-raceren til årets første grandprix.
Det bliver ikke Sebastian Vettel, som kommer til at sidde i Aston Martin-raceren til årets første grandprix. Albert Gea/Reuters

Den firedobbelte Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel har fået en kedelig start på Formel 1-sæsonen, allerede inden årets første grandprix er afviklet.

Når feltet i weekenden tager hul på sæsonen, bliver det nemlig uden den stærke tyske racerkører, da han er blevet smittet med coronavirus.

I stedet overtages hans plads af Nico Hülkenberg.

Det skriver Aston Martins Formel 1-hold på Twitter.

Holdets anden kører er canadieren Lance Stroll.

Coronasmittede Vettel er holdet største stjerne. Den 34-årige tysker blev verdensmester i 2010, 2011, 2012 og 2013, dengang kørte han for Red Bull.

Siden fulgte et ophold hos Ferrari, hvor det blandt andet blev til to andenpladser i VM-stillingen, inden Vettel i 2021 skiftede til Aston Martin.

Weekendvikar Nico Hülkenberg er på trods af sin aktuelle status som reservekører yderst rutineret i Formel 1-sammenhæng. 179 gange har han startet et grandprix siden debuten i 2010.

Hülkenberg har tørnet ud for Williams, Force India, Sauber og Renault, inden han i 2020 blev tilknyttet det hold, som nu hedder Aston Martin. Han har aldrig vundet et Formel 1-løb, men i 2015 var han med til at vinde sin afdeling i 24-timersløbet Le Mans.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden